Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem :: 

Ipswich Town FC
Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Reserveholdet
Kampprogram Match reports
Youth Academy
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter Club'en
Supporter portrætter Supporter turer ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en
Portman Post
Netartikler
Fan Forum
Forum Afstemning
Links
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@mobilixnet.dk

ITFC News
17 februar 2003
Supporter Club'en drager afsted

Supporter Club'en drager i morgen afsted til England for at skubbe Town det sidste stykke op på en Play Off plads. Vi skal i den kommende uge se to kampe hjemme på Portman Road. Onsdag kommer en anden Play Off aspirant på besøg i form af Wolverhampton, og lørdag gælder det Grimsby Town ligeledes hjemme på Portman Road.

Da undertegnet selv skal med på turen må jeg desværre skuffe jer med, at vi ikke er i stand til at opdatere siden fra i morgen, tirsdag, til sent søndag aften. Jeg kan til gengæld love at vi vender stærkt tilbage med masser af billeder samt en lille reportage fra turen, og så vender vi selvfølgelig tilbage med 6 point i bagagen.

Men du skal ikke snydes for Ipswich underholdningen mens vi er afsted. Her er samlet lidt links til lidt Town guf:

Billeder fra tidligere turer med Supporter Club'en: Supporter Club billeder.

Hvis du vil være up-to-date med de seneste nyheder, så kig ind på TWTD's hjemmeside: ITFC nyheder.

De to lokale nyhedsskrifter East Anglian Daily Times og Evening Star plejer gerne at have nogle gode artikler med i deres netavis:
East Anglian Daily Times.
Evening Star.

Følg kampen mod Wolverhampton live på BBC Radio Suffolk, link'et er kun tilgængeligt på kamptidspunktet og kræver Real Player ONE: ITFC - Wolverhampton W. live.

Følg kampen mod Grimsby Town live på BBC Radio Suffolk, link'et er kun tilgængeligt på kamptidspunktet og kræver Real Player ONE: ITFC - Grimsby Town live.

Canary Invaders! Det ultimative spil på nettet, her får du chancen for at lade aggressionerne få frit spil ved skyde Norwich logoer: Canary Invaders!.


Afstemning

[ KLIK HER ] for at se tidligere afstemninger.


16 februar 2003
"Ugens link"

Matt Holland giver her et tilbageblik på en hæsblæsende uge for hans vedkommende, hvor først den skæbnesvanger økonomiske situation i Ipswich præger sindet, men hvor han senere bliver udnævnt til Irlands nye kaptajn i venskabskampen mod Skotland på Hampden Park: [ Ugens link ].


15 februar 2003
Newcastle udnytter Towns situation - Byder på talenterne

Newcastle United er igen ud med riven efter de purunge Town talenter. Newcastle United har således budt et rekordlavt beløb for Darren Bent og Darren Ambrose på £2.5 mio. for dem begge, et bud som har gjort David Sheepshanks vred, og som Ipswichs trods administrationen har kunnet afslå. Men her stopper det ikke for Newcastle United har givet et nyt bud på £3 mio. og denne gang skal Matt Bloomfield også indgå i handelen. Hvad der startede som et svagt rygte er nu blevet bekræftet af begge klubber, i noget der minder om en udnyttelse af Town fra Newcastles side.

Newcastle ved at Ipswich er tvunget til at sælge, og man har fra Nordenglændernes side prøvet at give et bud på først de to og dernæst de tre unge Town talenter til administratorerne fra Deloutte & Touche, hvilket forståeligt nok har gjort Sheepshanks vred. Det sidste bud som der er kommet fra Newcastles side virker nærmest grotesk. Newcastle vil således have Darren Bent, Darren Ambrose og Matt Bloomfield for £3. mio., en sum som Newcastle ville betale over fire år, omkring £750.000.

"Jeg blev gjort opmærksom på at Newcastle United havde givet et bud på duoen Bent og Ambrose til vores administratorere, hvilket har gjort mig vred. Jeg er skuffet over hvordan Newcastle United har båret sagen an, og her i klubben er hverken klubledelsen, supporterne eller vores administartorere villige til at forære vores spillere væk." lyder det fra en tydeligvis vred Sheepshanks.

Alene Ambrose er vurderet til £4 mio., mens prisen på Darren Bent ligger på omkring det halve, at Bloomfield også er blevet trukket med i handelen er overraskende eftersom han kun har optrådt et par gange for det engelske U/19 og U/20 landshold, og prisen ligger nok højest på omkring de £500.000.

Af Michael Rasmussen


15 februar 2003
Richard Wright solgt for £2 mio.

Den engelske avis Daily Mail har i denne uge bragt en artikel om Richard Wrights egentlige transfersum da i han i sommeren 2001 skiftede til Arsenal. Wright skiftede dengang for et hemmeligt beløb, men hvad de fleste af os gik rundt og troede ser nu ud til at være millioner over transfersummen, som lyder på "hele" £2 mio. Det kan selvfølgelig bare være et skud i tågen, men det er det ikke, for avisen har gode argumenter.

Transfersummen er dog ikke kommet frem efter at de midlertidige administratorere har overtaget og kørt med forholdsvis åbne kort, det er til gengæld Darren Dein, søn af Arsenal chefen David Dein, som der påstår at Wrights agent modtog £520.000 af transfersummen, og da Wrights agent modtog 20% af handelen skal der ikke det store matematiske geni til at regne ud, at Ipswich kun fik £2 mio. for Wright.

[ LæS MERE ]...

Af Michael Rasmussen


13 februar 2003
Nyt fra Youth Academy og reserverne

12 februar 2003
Reserveligaen
ITFC - Arsenal 3 - 0

Ipswich fik en tiltrængt sejr i FA Reserve League South da Arsenal blev sendt hjem med et 3 - 0 nederlag. Ipswich havde Alun Armstrong, Finidi George og Martijn Reuser med i startopstillingen ligesom Big MaC alias John McGreal spillede sin første kamp siden starten af december. Hos Arsenal specielt skulle holde øje med Frederik Ljungberg samt den nye keeper Guillaume Warmuz.

Arsenal frister en placering som nummer tre i reserveligaen, mens Ipswich inden sejren lå og rodede nede i bunden, men med de tre point er der blevet kontakt til det bløde midterfelt.

[ LæS MATCH REPORT ].


9 februar 2003
Træningskamp
ITFC - Boca Juniors 0 - 0

Argentinske Boca Juniors' U/20 hold har været et smut i England, og her skulle Ipswich stå for modstanden i en træningskamp på træningsanlæget, Playford Road. Ipswich stillede med et ungt mandskab, som der foran et par hundrede mennesker spillede 0 - 0.

Der blev gået til den i alle 90 minutter, og havde det ikke været fordi det var en træningskamp, så havde man nok set mere end det ene røde kort som tilfaldt Towns Aiden Collins.

[ LæS MATCH REPORT ].


8 februar 2003
U/17 liga
(H) Leicester City 1 - 3

Målscoere: James Bulman

Ipswich stillede med et meget ungt hold mod Leicester, hvor man bl.a. kunne finde seks spillere som der ikke normalt er knyttet til Youth Academy. Selvom Town stillede man mange uprøvede spillere så fulgte Ipswich godt med i første halvleg mod et stærkt Leicester mandskab. Liam Craig havde et par gode forsøg som Leicesters keeper reddede. Det var dog Leicester som der tog føringen i det 44. minut på et frispark som der blev rettet af af Town muren.

[ LæS MATCH REPORT ].


12 februar 2003
Bent og Ambrose fik debut

Bent og Ambrose Darren Bent og Darren Ambrose fik tirsdag aften deres debut på det engelske U/21 landshold, det skete i en venskabskamp mod Italien. Italien vandt kampen 1 - 0 på et hovedstødsmål af Empolis Marco Boriello i det 75. minut.

Darren Bent fik længst tid på banen idet han blev skiftet ind i det 71. minut i stedet for Brightons Bobby Zamora, mens Darren Ambrose måtte vente til det 80. minut med at komme på banen i stedet for Southamptons nyindkøb, David Prutton.

Darren Bent og Darren Ambrose plejer at spille på U/19 landsholdet, men fordi Sven-Göran Eriksson har valgt at satse på de unge talenter i Englands træningskamp mod Australien, så fik de chancen på U/21 landsholdet under David Platts ledelse, ligesom Lee Grant og Kevin Nolan fra henholdsvis Derby og Bolton.

Af Michael Rasmussen


12 februar 2002
Kort nyt fra Portman Road

MATT HOLLAND, er blevet udråbt som Irlands nye landsholdskaptajn af den nye manager Brian Kerr, og han vil dermed bærer anførerbindet i Irlands venskabskamp mod Skotland onsdag aften på Hampden Park, hvilket bliver Hollands 28. optræden for Eire.

JOHN McGREAL, er ved at komme sig over sin langvarige skade som der har holdt ham ude i lidt over to måneder, efter han måtte udgå i 1 - 1 kampen mod Brighton H.A. på Withdean Stadium. McGreal vil være at finde blandt reserverne når de i aften, onsdag, møder Arsenal hjemme.


12 februar 2003
Supporter portrætter: Morten Nørgaard

1) Navn og alder: Morten Nørgaard, 20 år.
2) Email adresse: Svede@12move.dk
3) By & Land: Mørke - Danmark

4) Favoritspiller på det nuværende Ipswich-hold:
Matt Holland han er en Kanon Skipper for holdet.

5) Favoritspiller igennem tiderne:
Er helt klart John Wark

6) Hvilken spiller i hele verden så du gerne spille for Ipswich:
Raúl fordi han er en der arbejder meget for holdet og det passer jo godt til The Blues.

7) Hvordan blev du fan af Ipswich og hvor længe har du været det:
Jeg har været Ipswich fan siden 1998.

8) Hvilken dansk klub holder du med:
Jeg holder med Brøndby IF og har altid gjort det, men jeg går nu mere op i hvordan det går med Ipswich end i dansk fodbold, jeg syndes at dansk fodbold er lidt fladt at se på.

9) Har du set Ipswich live:
Ja to gange med Supporter Club'en; Ipswich 3-0 over Wolves og Ipswich 0-1 til Man U., også en del gange med Tipsbladet.

10) Har du andet at fortælle om dit forhold til Ipswich:
Ikke andet end jeg holder meget af klubben.

11) Hvad synes du om Supporter Club'en - er der noget du savner:
Dem der stå for denne side gør et kanon stykke arbejde, håber at i vil forsætte med fremover.


11 februar 2003
Supporter portrætter: Jens Walter Hansen

1) Navn og alder: Jens Walter Hansen, 31 år.
2) Email adresse: Mr.Ipswich@mail.tele.dk
3) By & Land: Borup - Danmark

4) Favoritspiller på det nuværende Ipswich-hold:
Matty Holland er en mønsterspiller og klubmand. En fantastisk repræsentant for klubben.

5) Favoritspiller igennem tiderne:
Jeg har altid synes John Wark var en fantastiks spiller. Scorede utrolig mange mål fra midtbanen. Og så var han Ipswichmand helt igennem. Terry Butcher var også en fantastisk spiller. Ikke den store tekniske begavelse, men en spiller man altid kunne regne 100 % med. Jeg har sågar opkaldt min hund efter ham.

6) Hvilken spiller i hele verden så du gerne spille for Ipswich:
Det må blive Henry. En fantastisk angriber, som ville kunne score utallige mål for os.

7) Hvordan blev du fan af Ipswich og hvor længe har du været det:
Jeg kan ikke helt huske hvordan, men der var noget med den blå farve. Jeg startede min kærlighed til Town i 1980.

8) Hvilken dansk klub holder du med:
Vejle. Det 1. danske hold jeg så live under et besøg hos min mormor. Hvor min far tog mig til Aarhus for at se AGF - Vejle foran et udsolgt stadion.

9) Har du set Ipswich live:
Ja, har gennem de sidste 4 sæsonen været ovre til 4 kampe. Ipswich - Sheffield U. 4 - 1, Ipswich - Walsall 2 - 0, Ipswich - Arsenal 0 - 2, Ipswich - Manchester U. 0 - 1. Jeg var i Sverige og se Helsingborg - Ipswich. Desuden har jeg set deres træningskampe mod AB og Farum her i Danmark

10) Har du andet at fortælle om dit forhold til Ipswich:
Ikke andet end at det er min længst varende kærlighed. På trods af at de sidste 15 år mest har budt på skuffelser så er det en fornøjelse at følge Town, jeg har altid været utrolig stolt af at være Ipswich fan.

11) Hvad synes du om Supporter Club'en - er der noget du savner:
Jeg synes det er en skam at Supporten Cupén i fodbold ikke afholdes mere. Men ser frem til det arrangement som klubben har planer om at stable på benene til sommer. Ellers synes jeg at der bliver lavet et fantastisk arbejde i supporterklubben. Jeg var tidligere medlem af den norske afdeling, men at se Portman Post i forhold til deres blad var jo som at være i en anden verden.


7 februar 2003
Supporter portrætter: Erik Lorentz Larsen

1) Navn og alder: Erik Lorentz Larsen, 41 år.
2) Email adresse: erik.l@oncable.dk
3) By & Land: Bagsværd - Danmark

4) Favoritspiller på det nuværende Ipswich-hold:
Darren Ambrose.

5) Favoritspiller igennem tiderne:
Paul Mariner.

6) Hvilken spiller i hele verden så du gerne spille for Ipswich:
Kieron Dyer, Richard Wright, Sixto Peralta og Marcus Stewart, men ellers Martin Albrechtsen (fremtid og fokus i danske medier) eller Zinadine Zidane (fordi han er verdens bedste).

7) Hvordan blev du fan af Ipswich og hvor længe har du været det:
I 74 havde min storesøster en kæreste, som abonnerede på et engelsk fodboldblad "Shoot" (med posters og artikler og så'n). Han var Man. U.-fan, men fortalte, at Ipswich var et ungt, spændende hold, og så blev jeg nysgerrig (der hang hurtigt et billede på min væg af Trevor Whymark og Kevin Beattie - præsenteret som to unge kommende stjerner). Samtidig begyndte jo de gode år, hvor Ipswich var med i toppen i det næste ti-år. Jeg havde et bord-fodboldspil (Subbuteo, tror jeg det hed) - Ipswich vandt altid! Men jeg måtte vente til jeg blev fyrre med at få min første klub-trøje (så fik jeg til gengæld også to!)

8) Hvilken dansk klub holder du med:
AB.

9) Har du set Ipswich live:
1-3 mod AB, 3-1 mod Helsingborg og 1-2 mod Farum - og så skulle jeg havde haft min debut i England i februar 2003, men først blev Wolves-kampen rykket og så blev Crystal Palace-kampen aflyst, så det gik i vasken på grund af mine non-refundable-tickets. Måske bør jeg hoppe med på en fan-tur

10) Har du andet at fortælle om dit forhold til Ipswich:
En af mine personlige venner her i Bagsværd er fra Ipswich (og større fan end mig - han har set alle de vigtige kampe i 70'erne, jeg så på tv eller hørte over BBC - FA-pokalfinalen mod Arsenal, UEFA-kampene osv. Vi lærte selvfølgelig hinanden at kende, netop fordi det gik op for os, at vi begge var rigtige fans: Jeg havde i børnehaven spottet, at hans dreng gik rundt i en Ipswich-målmandstrøje (som min yngste arvede), og farmand var ved at slå mig ned, da jeg første gang vi mødtes spurgte, om han var Naaarwich-fan...

11) Hvad synes du om Supporter Club'en - er der noget du savner:
Fremragende supporter-klub - i forhold til størrelsen må den være Danmarks bedst og mest hengivne. Go on the Blues!!!!


Send en mail til Michael Rasmussen med jeres svar på spørgsmålene nedenfor, og så vil i få jeres helt egen side, så det er muligt for andre Town fans at se dit Ipswich-portræt.

1) Navn og alder
2) Email adresse
3) By & Land

4) Favoritspiller på det nuværende Ipswich-hold?:
5) Favoritspiller igennem tiderne?:

6) Hvilken spiller i hele verden så du gerne spille for Ipswich?:

7) Hvordan blev du fan af Ipswich og hvor længe har du været det?:

8) Hvilken dansk klub holder du med?:

9) Har du set Ipswich live?:

10) Har du andet at fortælle om dit forhold til Ipswich?:

11) Hvad synes du om Supporter Club'en - er der noget du savner?:

For en sikkerheds skyld så skriv nummer udenfor besvarelse således at der ikke er noget at tage fejl af.


10 februar 2003
Town mister £250.000 om ugen - Administration synes uundgåelig

David Sheepshanks Sportsligt er Ipswich på vej op, men financielt er Ipswich på vej ned, langt ned, således havde David Sheepshanks intet andet valg end i dag at bede klubben sat under imidlertidig administration, hvilket blev offentliggjort på et pressemøde sent i eftermiddags. Det er som følge af nedrykningen sidste år har det økonomiske spring været for stort og der skulle sælges godt ud af spillerstaben hvis en økonomisk ruin skulle undgås, men det er der som bekendt ikke og derfor har Sheepshanks og Ipswich ledelsen ikke haft noget andet valg.

David Sheepshanks forklare i sin redegørelse: "Vi har ihærdigt forsøgt at undgå denne situation på alle fornuftige grundlag, men i den sidste ende har det vist sig umuligt at klare enorme finacielle byrde som følge af nedrykningen i sidste sæson."

"Hvis vi ikke havde taget denne beslutning, pinefuld som den er, ville vi have handlet ulovligt bare i at forsætte."

"Dette er en lovbefalet proces som der er blevet foretaget for at sikre klubbens fremtid, og i at beskytte klubben, mens vi bestræber os på at opnå et Company Voluntary Arrangement (red. et såkaldt CVA, betyder at klubben kan modtage bidrag fra flere sider) sammen med vores kreditorer."

"Det er administratorenes hensigt for denne proces kan foretages hurtigts muligt, i en periode bedømt til at varer mellem fire til otte uger."

"Endelig har vi ikke været i stand til at dække de £15 mio. som nedrykningen har kostet, mens et nærmest kollaps af transfer market har forhindret os i at handle spillere som der ellers tidligere ville have været muligt."

"ITV Digitals kollaps (red. har snydt alle 1. divisions klubber for £2.5 mio. i denne sæson), samt indførelsen af det nye transfer system har kun forværet problemerne."

Dertil kommer det at Ipswich heller ikke har været i stand til at sælge mange af de højt-lønnede spillere i denne sæson. Hermann Hreidarsson og Matt Holland var ikke interesseret i at skifte klub tidligere på sæsonen, ligesom det heller ikke har været muligt at for Finidi George og Martijn Reuser at finde en ny klub. Jamie Clapham blev ellers solgt til Birmingham City i januar måned, men det har ikke været nok til at holde klubben fra denne situation.

Af Michael Rasmussen


10 februar 2003
Platt udtager Darren og Darren

Towns to ungdomsstjerner Darren Ambrose og Darren Bent er for første gang blevet udtaget til det engelske U/21 landshold af den tidligere Arsenal-spiller David Platt. Det engelske U/21 landshold rejser afsted til Italien i morgen, og allerede i morgen aften skal holdet spille mod Italien i en venskabskamp.

Det er præstationerne i de seneste par kampe for Ipswich, og specielt i kampen mod Sheffield United hvor de to teenagere satte deres præg på kampen, som der har gjort at David Platt har fået øje for de to.

Darren Ambrose har været med til et par træningssamlinger med U/21 landsholdet, mens det er første gang at Darren Bent skal være med hos de "store". Udover Bent og Ambrose har manager David Platt valgt at rykke Lee Grant og Kevin Nolan op fra U/19 landsholdet.

Af Michael Rasmussen


9 februar 2003
Robson fylder år

D. 18. februar runder den tidligere Ipswich-manager Bobby Robson de 70 år. Britisk presse er derfor i disse dage oversvømmet med mindeartikler, historiske tilbageblik og et kig i fremtid omkring den nuværende Newcastle boss. Vi har plukket de bedste roser i en smuk buket, som du kan klikke dig frem til:

Af Kenneth Andersen


8 februar 2003
FANTASTISK fight af Town

Ipswich Town leverede en klassepræstation i dagens kamp mod Sheffield United, og den vil ikke blive glemt lige med det samme. Town blev reduceret til 10 mand allerede efter 20 minutters spil, da Pablo Counago blev vist ud efter et sammenstød med Michael Brown, og som om det ikke var nok blev Chris Makin skadet i det 34. minut og måtte udgå. Ulykkerne havlede nærmest ned over Town, og i første halvlegs ekstra tid gav det gevinst til udeholdet som gjorde det til 1 - 0.

Blot fem minutter af anden halvleg var der spillet da Andy Marshall blev passeret igen, og bagud 2 - 0 med 10 mand på banen så det håbløst, men Town kom tilbage på en utrolig fight og et stærkt opbakkende publikum i ryggen. Darren Bent reduceret i det 57. minut, og i 78. minut blev det 2 - 2 ved Darren Ambrose, men man kunne mærke både på tilskuere og spillere at dette ikke var nok for der lå en Town scoring og lurerede i luften, og den kom! Darren Bent satte prikken over i'et i det 88. minut da han bragte Town foran med 3 - 2, som også blev slutresultatet. En bedre afsked kunne man næsten ikke have givet Dale Roberts, som der inden kampstart fortjent blev hyldet af fansene, for den store betydning han har haft i klubben.

Joe Royle havde lovede ændringer til dagens kamp mod Sheffield United, og ikke uventet var det Darren Ambrose der overtog Jermaine Wrights plads i startopstillingen, mens Darren Bent startede inde i stedet for Marcus Bent.

Sheffield United stillede stort set med samme opstilling som for to uger siden, dog med undtagelse for Dean Windass som der ikke må spille cup-kampe for Sheffield United.

Der var tale om to mandskaber i rigtig god form, og det afspejlede sig begyndelsen af kampen, da der var mange nærkampe og godt spil. Ipswich så mest lovende ud med den bedre del af spillet, men de store chancer blev det ikke til, dog så man Darren Bent have et forsøg, men der lå ikke de store udfordringer i det skud for United-keeper, Paddy Kenny.

Læs match report: [ MATCH REPORT ].

Læs match facts: [ MATCH FACTS ].


8 februar 2003
"Ugens link"

Marcus Stewart Ekslusivt interview med den tidligere Ipswich-spiller Marcus Stewart, som der nu frister en tilværelse på bænken i Sunderland: [ Ugens link ].


7 februar 2003
Match preview: ITFC - Sheffield United

Ipswich mødte så sent som i forrige uge Sheffield United i FA Cup'en på Bramall Lane, et opgør hvor Sheffield United var foran 3 - 0, men hvor Town på fire gyldne minutter fik udlignet til 3 - 3, det lignede uafgjort indtil et minut før tid hvor Paul Peschisolido dukkede op og afgjorde kampen i Uniteds favør. Kampen i morgen bliver spillet på Portman Road, og det er en nøglekamp i Ipswichs kamp for at nå Play-Off.

Joe Royle var skuffet over sidste uges nederlag til Bradford City, hvor Ipswich, indtil Hermann Hreidarssons udvisning, så ud til at vinde kampen, men i stedet gik ned og tabte 2 - 0. Royles var skuffet over spillernes indstilling, og han har til kampen mod Sheffield United lovede ændringer.

Der er ikke dukket nye skadesproblemer op for Ipswich. Martijn Reuser er eneste mand som der er blevet tilføjet til skadeslisten. Alun Armstrong er dog blevet tilføjet til truppen, mens John McGreal, Mark Venus, Finidi George og Richard Naylor stadig døjer skadet. Hermann Hreidarssons karantæne fra kampen mod Bradford City træder først i kraft i lokalderbyet mod Narwich, og han er derfor med i morgen.

Darren Ambrose ligner en af de lovede ændringer som Royle vil foretage, men ellers skal vi nok ikke regne med at få de mærkante ændringer at se. Ambrose får tilført Town ekstra styrke i det offensive spil hver gang han kommer på banen, men trods det har Royle valgt at lade Ambrose starte på bænken næsten hver gang.

ITFC ( forventet ): Andy Marshall, Matt Holland, Hermann Hreidarsson, Thomas Gaardsøe, Chris Makin, Darren Ambrose, Jermaine Wright, Tommy Miller, Jim Magilton, Marcus Bent og Pablo Counago.
Bænken: James Pullen, Matt Richards, Fabian Wilnis, Alun Armstrong og Darren Bent. ( Nabil Abidallah )

Sheffield Uniteds manager, Neil Warnock, ser ud til at stille med samme hold som i FA Cup kampen for to uger siden. Hos The Blades er Robert Page tilbage efter en mindre skade, og det gør højst sandsynligt at Rob Kozluk ryger ud på bænken mens Page er med fra start. Phil Jagielka er også tilbage, og han starter inde på back-pladsen. United har også fået tilgang af hollandske Marcel Cas fra Notts County, og han er med truppen, men må nok starte med en plads på bænken.

ITFC - Sheffield United stats: [ BETTINGZONE STATS ].

Af Michael Rasmussen


7 februar 2003
Nyt sponsorlogo

Towns spilletrøjer skal til sommer en gang i trykkeriet - igen. Sidste sæson ændrede Ipswich sponsoren Greene King ud med TXU Energi, men nu er TXU Energi blevet overtaget af Powergen, og firmaet ser helst at Town spiller i Powergens navn, en aftale som træder i kraft fra starten af næste sæson. Det nye sponsorlogo kommer til at se ud som på billedet af Ambrose iført den "nye" udebanetrøje.

ændringen af sponsorlogoet kommer på et tidspunkt hvor Ipswich lige har skiftet udebanetrøje, alle udebanetrøjer vil derfor blive solgt til halv pris. Hjemmebanetrøjen bliver som bekendt skiftet ud til næste sæson, så her er prisen allerede sat ned.

Af Michael Rasmussen


6 februar 2003
Chris Hogg retur fra U18-turnering

Chris Hogg er tilbage på Portman Road efter at have tilbragt et par uger med det engelske U18-landshold i forbindelse med en turnering i Egypten. Turneringen hed UEFA/CAF Meridian Cup og havde deltagelse af England, Spanien, Frankrig og Schweiz fra Europa og Egypten, Mali, Nigeria og Burkina Faso fra Afrika, der hver især skulle møde holdene fra det andet kontinent.

Mødet med de afrikanske hold gav Hogg en masse værdifuld erfaring. Specielt mod Burkina Faso fik Hogg den afrikanske fysik at føle, og det overraskede ham, at de i så ung en alder er så fysiske stærke. Spillerne fra Burkina Faso havde dog lidt svært ved at styre fysikken. Mod England fik det afrikanske hold 2 mand vist ud og i et andet opgør fik de 5 mand vist ud, så kampen måtte afbrydes.

Towns unge forsvarstalent var med i de tre første kampe, 3-2 over Burkina Faso, 1-1 mod Mali og 1-0 sejren over Egypten, men to advarsler i turneringen gav ham karantæne i det sidste opgør mod Nigeria, der sluttede 0-0. Spanien vandt turneringen, og det var et hold, som Hogg var meget imponeret over.

Ud over fodbold blev det til en enkel fridag for de engelske spillere, og dagen blev brugt til at besøge pyramiderne. For Hogg er disse ture vigtig erfaring, og der er ingen tvivl om, at han kan bruge dem til at udvikle sig som spiller og det kommer Ipswich til gavn. Hogg har været fast på de forskellige engelske ungdomslandshold og forhåbentlig kan han fortsætte nu, hvor han er ved at nå en meget afgørende alder med sine 17 år. Vi har tidligere set med eksempelvis Richard Logan at fordi man er et stort talent og har succes på diverse engelske ungdomslandshold, er det ikke ensbetydende med at man slå igennem som senior spiller.

Af Henrik Blond-Sørensen


5 februar 2002
TV Guide UPDATE

TV Guiden er nu blevet opdateret med alle de engelske 1. divisionskampe som vises på TV. Det er primært Sky Sports som viser dem, men husk at TV3+ og TV4 Sverige kører med en ugentlig tipskamp fra den engelske 1. division.

[ SE TV GUIDE ].


5 februar 2003
Dale Roberts død

Dagen idag får sit helt eget lille triste kapitel i Ipswichs historie, det blev nemlig dagen hvor et populært ansigt i og omkring Ipswich Town FC Dale Roberts måtte give op over for den kræftsygdom som der har præget hans liv gennem det seneste år. Dale Roberts sov stille ind i morges, og hans person vil blive husket af alle eftersom han altid har tilhørt de blå.

Dale Roberts startede sin karriere i Ipswich. Roberts spillede i Ipswich i seks år før han drog videre til Hull City, inden da havde han nået at optræde 18 gange i startopstillingen for Town.

I skyggen af Burley

15 år efter Roberts havde skiftet Ipswich-trøjen ud med Hulls, så var han igen tilbage på Portman Road, men denne gang som træner. George Burley var en af Dale Roberts' nære venner helt tilbage fra Roberts' aktive karriere i Ipswich. Dette skar igennem da George Burley blev udvalgt som ny manager i skotske Ayr, for her ville Burley nemlig assisteres af sin gode ven Roberts.

Det blev dog til et hurtigt exit i Ayr, men kort efter fyringen blev Burley ansat i Colchester, og Dale Roberts blev endnu engang udnævnt som assistent. Ringen sluttede i 1995 da Dale Roberts blev udnævnt som assistent manager i Ipswich for hvem andre end George Burley.

Dale Roberts har været knyttet til Ipswich siden, men grundet sin sygdom blev Roberts nødt til at trække sig tilbage sidste år, da kunne heldbredet ikke følge med længere. Roberts virkede i de sidste par sæsoner som førsteholdstræner for reserverne, og det med succes, således vandt reserverne ligaen i sidste sæson, og det trofæ må vist tilhøre Roberts...

Af Michael Rasmussen

 Seneste kamp
Nat. 1. division,
8 februar 2003,
Sheffield United 3 - 2
 Kommende kampe
Nat. 1. division,
19 februar 2003,
Wolverhampton Wanderers (H)

Nat. 1. division,
22 februar 2003,
Grimsby Town (H)

Nat. 1. division,
2 marts 2003,
Narwich City (U)


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch