Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

1973/74
Ipswich Town - Lazio

Af Kenneth Andersen

Sejren i første runde over Real Madrid havde vakt opsigt. Ikke blot i England, men også i store dele af Europa. I anden runde fik Bobby Robsons mandskab på ny lejlighed til at demonstrere, at man kunne begå sig blandt de store hold, eftersom Lazio kom op af bowlen ved lodtrækningen. Bestemt ingen ønskelodtrækning, thi italienerne var stærke og mestre i - skulle det vise sig - dirty tricks. Lazio-spillerne optrådte i de to opgør så bestialsk, at kampene er gået over i Ipswichs historie som nogle helt enestående.

Trevor Whymark var helt ustyrlig, da han nettede fire gange i hjemmekampen mod Lazio. Egentlig var taktikken, at Whymark qua sin fremragende fysik skulle skabe plads for David Johnson, men planen holdt ikke helt!!!
Trevor Whymark var helt ustyrlig, da han nettede fire gange i hjemmekampen mod Lazio. Egentlig var taktikken, at Whymark qua sin fremragende fysik skulle skabe plads for David Johnson, men planen holdt ikke helt!!!
Englænderne var imidlertid advaret forlods. I 1970 havde romerne optrådt skandaløst, da Arsenal med en samlet 4-2 sejr havde sendt dem ud af europæisk fodbold. Lazio-spillerne havde angrebet Arsenal-truppen, hvilket resulterede i et sandt slagsmål. Straffen faldt prompte fra UEFA, der udelukkede Lazio i to sæsoner fra alle turneringer i forbundets regi.

Lodtrækningen havde givet Ipswich hjemmebane først, og de huede givet ikke Bobby Robson. Som bekendt er det alfa og omega i international fodbold at sikre sig et godt resultat på hjemmebane, inden det afgørende slag skal slås under fremmede forhold på udebane. Holdet fra Lazio var dog kendt for sin stærke defensiv med en række aktører, der var berygtet for deres bissede spil.

Oplægget til hjemmekampen var, at Trevor Whymark skulle skabe pladsen for David Johnson i front. Bobby Robson havde derfor forberedt Whymark på, at han næppe vil få bolden ret meget. I stedet skulle den bomstærke forward tage slagsmålet foran mål. Robson taktik lykkedes ikke til punkt og prikke .. Whymark scorede nemlig alle mål i en flot 4-0 sejr. Det først faldt efter 17 minutter, og da Ipswich fortsatte med at presse kom mulighederne også. To minutter inden pausen var Whymark atter på pletten, da han øgede til 2-0. Et psykologisk vigtigt tidspunkt for hjemmeholdet, der havde gjort alt for at behage de flere end 26.000 tilskuere, som var troppet op på Portman Road en halvkold oktoberaften.

Anden halvleg huskes bedst for to ting: Trevor Whymark fuldbyrdede sit hat trick allerede i det 47. minut, og da han scorede til 4-0 efter en times spil brød helvede løs. Det virkede som om, at gæsterne havde opgivet at få noget ud af kampen: I stedet greb de til svinske metoder i sådan en grad, at man kunne frygte for Ipswich-spillernes ve og vel.

Værst gik det ud over David Johnson, der ti minutter før tid måtte lade sig skifte ud. På det tidspunkt var han blevet sparket over alt, men det var ikke det værste. En Lazio-forsvaret havde haft så godt greb om Johnsons ædlere dele, at han måtte syes. Testiklerne var ganske enkelt revet løs fra kroppen. Den stakkels angriber kunne knap gå i flere dage, og historien fortæller, at han tilfældigvis var i nærheden, da Ipswich-ledelsen holdt møde et par dage efter. David Johnson blev bedt om at komme ind i lokalet, hvor formanden John Cobbold spurgte hvordan det gik:
"Her, kig selv", replicerede Johnson, trak bukserne ned og viste det hele frem.
"For Guds skyld, tag det væk", svarede en rystet Cobbold. Han blev fulgt op af bestyrelsesmedlem Harold Smith:
"Du har jo brug for en transplantation !"
"Sgu' ikke fra én af jer", svarede Johnson rapt og forsamlingen brød ud i latter.

Men op til returkampen var der ikke meget at grine af. Samme Johnson havde naturligvis ikke spillet i mellemtiden, men han insisterede på, at han klar nok til at sidde på bænken, når matchen i Rom skulle fløjtes op. David Johnson fik plads blandt reserverne, og så kunne Town tage hul på nogle romerske dage, som blev langt værre end kampen i Ipswich 14 dage forinden havde været.

Kaos og uro

Ipswich-truppen ankom et par dage før matchen, og alt tegnede lyst, da Lazio lånte englænderne en luksus bus, de kunne anvende i de tre dage, som opholdet i Rom skulle vare. Men så var det også slut med gæstfriheden fra italiensk side. Om natten mødte talrige Lazio-fans op foran Ipswich-spillernes hotel. De gjorde alt, hvad de kunne for at forstyrre og ædelægge natteroen. Bl.a. ved at fyre fyrværkeri af, og flere af englænderne måtte tage sovepiller for at falde i søvn.

Kort før kick off var tilskuerne vidner til en ret bizar hændelse. Roma, der som Lazio havde det olympiske stadion som hjemmebane, overrakte Trevor Whymark et trofæ som anerkendelse for hans fire mål mod Lazio to uger forinden. Roma og Lazio er rivaler med alt hvad det indebærer, så det var givet med til at sætte sindene i kog hos de mange Lazio.

Hjemmeholdets chancer for at sikre sig videre avancement var selv sagt ikke store, men Lazio holdt liv i håbet med en scoring allerede i det første minut. Garlaschelli sendte bolden i mål, og det lykkedes værternes mest kendte spiller Chinaglia at øge føringen til 2-0 i det 28. minut. Holdkammeraterne hyldede den store forward, der ironisk nok var flyttet til England som spæd og tog hul på sin karriere i Swansea! Senere blev han mest kendt for sine år i amerikansk fodbold, hvor han tørnede ud for New York Cosmos sammen med blandt andre Pelé og Beckenbauer.

Med 2-0 i hånden havde hjemmeholdet ikke givet op, da anden halvleg begyndte. Ipswich forsvarede sig dog klogt, og vendepunktet kom i det 73. minut, da Clive Woods ureglementeret blev stoppet i straffesparksfeltet. Knap havde den hollandske dommer Van Der Kroft fløjtet for straffespark, før iltre italienske tifosi gjorde deres entre på banen. Kampen måtte afbrydes i adskillige minutter, før det lykkedes at Colin Viljoen at eksekvere sparket. Bolden strøg i mål til 2-1, og dermed havde Ipswich i realiteten sikret sig adgang til 3. runde. Stemningen var imidlertid tyk af had, og Viljoen turde næste ikke juble over målet.

Nu betød det ikke så meget, at Lazio fik yderligere to scoringer i de sidste minutter - og så fordi David Johnson kom på banen mod slutningen og scorede til facit 4-2.

Dommerens fløjte markerede derefter afslutningen, men urolighederne fortsatte længe efter. Anført af en aggressiv Guiseppe Wilson søgte adskillige af hjemmeholdets spillere at komme i clinch med briterne, og keeper David Best blev overfaldet på vej ud af banen. Endelig lykkedes det Ipswich-spillerne at returnere til sikkerheden i omklædningsrummet, men de måtte tilbringe op mod tre timer, inden de turde at finde ud til den ventende bus. På den anden side af omklædningsrummet dør stod nemlig en horde af ventende italienere, men Bobby Robson manede til besindighed.

Lazios opførsel fik et efterspil, idet UEFA idømte klubben en bøde - ganske vist kun på 1.500 £ - men holdet blev udelukket i et år fra europæiske turneringer. Ipswich måtte desværre også betale sin pris, selv om det var af ganske anden karakter. Colin Harper blev så slemt skadet i kampen i Rom, at han aldrig fik gang i sin karriere igen. Ironisk nok var det et rent uheld, og ikke en voldt flyvende romersk tackling!!


Onsdag d. 24. oktober 1973

Ipswich Town - Lazio 4 - 0 ( 2 - 0 )

Målscorere:
1 - 0: Trevor Whymark (17. min.)
2 - 0: Trevor Whymark (43. min.)
3 - 0: Trevor Whymark (47. min.)
4 - 0: Trevor Whymark (62. min.)

Town: David Best, Mick Mills, Colin Harper, Peter Morris, Allan Hunter, Kevin Beattie (Geoff Hammond 68), Bryan Hamilton, Colin Viljoen, David Johnson (Clive Woods 80), Trevor Whymark, Mick Lambert.

Lazio: Pulici, Facco, Martini, Wilson, Oddi, Nanni (Manservisi 68), Garlaschelli (D'Amico 68), Re Cecconi, Chinaglia, Frustalupi, Petrelli.

Tilskuere: 26.433


Onsdag d. 7. november 1973

Lazio - Ipswich Town 4 - 2 ( 2 - 0 )

Målscorere:
1-0: Garlaschelli (1. min.)
2-0: Chinaglia (28. min.)
2-1: Colin Viljoen (73. min. på straffepark)
3-1: Chinaglia (85. min. på straffespark)
4-1: Chinaglia (88. min.)
4-2: David Johnson (89. min.)

Lazio: Pulici, Facco, Martini, Wilson, Oddi, Nanni, Garlaschelli, Re Cecconi, Chinaglia, Frustalupi, D'Amico.

Town: David Best, Mick Mills, Colin Harper (Geoff Hammond 43), Peter Morris, Allan Hunter, Kevin Beattie, Bryan Hamilton, Colin Viljoen, Clive Woods (David Johnson 88), Trevor Whymark, John Miller.

Tilskuere: 20.000


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch