Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

1973/74
Ipswich Town - Real Madrid

Af Kenneth Andersen

Ipswich havde med en flot 4. plads i 1972/73 sæsonen indløst billet til UEFA Cup'en for første gang i klubbens historie. Det faktum udløste en forbedring af faciliteterne på Portman Road, første og fremmest med en ny indendørshal samt nye lysmaster med lux i lamperne. Men også kontorfaciliteterne fik en kærlig hånd, ligesom spillerne blev betænkt med en ny Players Lounge.

Herlighederne løb op i den nette sum af 100.000 £, hvilket var en anseelig sum i begyndelsen af 70'erne. Men Ipswich havde pengene. De foregående sæson havde nemlig været givtig, og et overskud på 120.000 £ var opnået primært via salg af spillerne Jimmy Robertson, Derek Jefferson og Rod Belfitt.

Colin Viljoen, Bryan Hamilton og Peter Morris ser beundrende til i Real Madrids trofærum. På banen var det imidlertid spanierne, der måtte se til med misundelige blikke, da Ipswich ekspederede storklubben ud af UEFA Cup'en.
Colin Viljoen, Bryan Hamilton og Peter Morris ser beundrende til i Real Madrids trofærum. På banen var det imidlertid spanierne, der måtte se til med misundelige blikke, da Ipswich ekspederede storklubben ud af UEFA Cup'en.
Jo, Ipswich var klædt på til europæisk fodbold, og det tør svagt antydes, at den lille klub fik rigt brug for de nye, moderne faciliteter fra første færd. Spændt ventede man på lodtrækningen, og da den spanske storklub Real Madrid dukkede op af hatten, var det fleste overbeviste om, at Ipswichs liv i UEFA Cup'en ikke ville blive langt.

Ganske vist var Madrid-klubben ikke helt ved fordums styrke, men holdet talte alligevel en stribe spanske landsholdsspillere, den argentinske stjerne Oscar Mas samt tyskeren Günther Netzer. Ham havde man hentet i sommerpausen inden sæsonen hos Borrusia Mönchengladbach, så det var ikke hvem som helst, som gæstede Portman Road i efteråret 1973.

Den spanske storklub lod træner Miguel Munoz, der senere fik ansvaret for landsholdet i 80'erne, tage på spiontogt. Ipswich var et ubeskrevet blad i europæisk sammenhæng, og Munoz lod sig næppe imponere ved første syn. To uger før de to hold skulle spille den første kamp, var han på plads, da Ipswich tabte 1-3 hjemme til Newcastle. Town blev udspillet i sådan en grad, at Munoz måtte have haft et smil på læben, da han forlod tribunen.

Ipswich lagde offensivt ud på hjemmebane, og kun en fremragende redning af Madrid keeper Garcia Remon forhindrede David Johnsons hovedstød i at gå i mål. Town fortsatte presset, men det blev kun til et enkelt mål. Mick Mills fyrede kanonen af, og da bolden snittede Rubian ændrede den retning og snød sig vej i målet. Spanierne fik ved reserven Aguilar bolden i nettet, men scoringen blev annulleret for off-side. På Ipswichs midtbane havde Colin Viljoen til opgave at holde et vågent øje med Günther Netzer, og den løste han fint.

1-0 i bagagen var ikke meget at have med til Spanien to uger efter. Men manager Bobby Robson havde en overraskelse i ærmet, da han sendte sine tropper i kamp. Ganske vist havde han ladet Peter Morris sidde på bænken. Morris var aldeles skuffet, fordi han havde været en af Ipswichs bedste i den første kamp, hvor han på den offensiv midtbane havde drevet gæk med modstanderen. Men Robson havde udstyret dem med en offensiv taktik, og selv om 80.000 opstemte tilskuere på Bernabeu gjorde hvad de kunne for at piske sine helte frem, så var det englænderne, der fra start til slut slog takten an.

Efter 11 minutter var det tæt på scoring, men Colin Harper måtte se sit skud ramme underkanten af overliggeren. Ipswich producerede en håndfuld chancer, men bolden ville ikke ind. Madrillerne havde kun sporadiske forsøg mod målet, men i to tilfælde reddede David Best flot i Ipswich-målet. Spanierne var handicappet af, at såvel Netzer som Amancio sad udenfor, og da midtbanegeneralen Pirri lod skifte ud med en grim knæskade, havde de ikke meget at byde på.

De 90 minutter endte målløst, og Ipswich var dermed klar til anden runde. Den samlede gevinst på 1-0 over Real Madrid fortalte ikke sandheden om de 2 x 90 minutter, som Ipswich havde domineret i begge tilfælde.


Onsdag d. 23. september 1973

Ipswich Town - Real Madrid 1 - 0 ( 0 - 0 )

Town: David Best, Mick Mills, Colin Harper, Ian Collard, Allan Hunter, Kevin Beattie, Bryan Hamilton, Colin Viljoen, David Johnson, Trevor Whymark, Mick Lambert (John Miller 88).

Real Madrid: Remon, Jose Luis, Rubinan, Pirri, Benito, Tourino, Amancio (Aquilar 19), Grosso, Planelles (Maranon 83), Netzer, Mas.

Målscorere: Rubinan (Ipswich) 52 (Selvmål)
Tilskuere: 25.280


Onsdag d. 3. oktober 1973

Real Madrid - Ipswich Town 0 - 0 ( 0 - 0 )

Real Madrid: Remon, Jose Luis, Tourino, Pirri (Maranon 44), Benito, Zoco, Aquilar, Grosso, Planelles, Del Bosque, Mas.

Town: David Best, Mick Mills, Colin Harper, Ian Collard, Allan Hunter, Kevin Beattie, Bryan Hamilton, Colin Viljoen, David Johnson, Trevor Whymark, Mick Lambert.

Tilskuere: 80.000


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch