Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

Første pre-sæson sejr

24 juli 2002
Træningskamp
Hand Stadium, Clevedon,
Bristol Rovers - Ipswich Town 1 - 2 ( 0 - 0 )

Ipswich fik deres første pre-sæsons sejr, da de vandt 2 - 1 over Bristol Rovers. Ipswich er efter et ophold i Danmark, nu taget til Bristol, hvor de skal være i træningslejr ugen ud, og møde de to Bristol-klubber, City og Rovers.

Kampen var en speciel oplevelse for Marcus Stewart, det var nemlig første gang siden han skiftede først til Huddersfield og siden til Ipswich, at han mødte sin gamle klub, Bristol Rovers. Og man kan godt sige der er sket en del siden Stewart spillede i Bristol-klubben, for fra at kæmpe om oprykning til 1. division sluttede Bristol Rovers på andensidste pladsen i sidste sæson.

I en målløs første halvleg havde Ipswich overtaget i både spil og chancer. Chris Makin kom tættest på en scoring, men hans skud strøg lige over overliggeren, også Tommy Miller havde et godt forsøg.

Ipswichs overtag i spillet bar ikke frugt, og det udnyttede Bristol Rovers i det 62. minut, da Adam Barrett headede bolden over i det lange hjørne til en 1 - 0 føring i Bristols favør.

I det 70. minut bragte et imponerende ryk af den indskiftede Darren Ambrose balance i regnskabet. Ambrose dribblede forbi en forsvarsspiller, og skød derefter bolden fladt ind i det korte hjørne.

Det var de unges dag i på Hand Stadium i Clevedon. Darren Bent, indskiftet i stedet for Stewart, var tæt på at score, efter endnu et Ambrose ryk, men Bents skud prallede af på overliggeren.

Et minut før tid kunne Darren Bent dog konstatere at bolden endelig kom over stregen. Darren Bent stod lidt inde i feltet og satte perfekt bolden ind bag Bristol-keeperen.

Blandt kampens bedste var de to unge stjerneskud Darren og Darren alias Bent og Ambrose.

Holdopstillingen: Andy Marshall, Chris Makin, Jamie Clapham, John McGreal, Hermann Hreidarsson, Tommy Miller ( Pablo Counago, 68 ), Jim Magilton, Matt Holland, Marcus Bent, Marcus Stewart ( Darren Bent, 55 ) og Martijn Reuser ( Darren Ambrose, 46 ).


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch