Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

« Uge 32 [ Nyhedsarkiv ] Uge 34 »

Index Dato
NY Side: Ønskehjørnet..... 18. august 2002 Supporter Club
Bolton-bud på Stewart?..... 17. august 2002 ITFC
Uofficiel julefrokost er endt med skandale..... 15. august 2002 ITFC
Artikel: Hreidarssons nej sætter Town under pres - tvinges man til at sælge Matt Holland?..... 14. august 2002 Supporter Club
Hreidarsson bliver i Ipswich..... 13. august 2002 ITFC
Ny bog..... 13. august 2002 Supporter Club
Hreidarsson i forhandlinger med West Bromwich A...... 12. august 2002 ITFC

18 august 2002

ØNSKEHJØRNET:
Hvornår var det lige, Paul Mariner spillede i Ipswich, og hvad laver han nu? Og hvad med Terry Butcher og Jason Dozzell? Og hvad blev der egentlig af Alex Mathie?

Mon ikke alle Town fans før eller siden kommer i tanke om en tidligere spiller, hvor man bare ikke kan huske facts om ham, og i det hele taget bliver nysgerrig efter at vide, hvad pokker han laver nu.

Du får nu chancen for opklare dine mysterier. Kunne du tænke dig, at vi skrev artiker/portrætter af en eller flere spillere eller managers, der har eller havde relationer til Ipswich Town, så send os en mail. Eller har du en favoritspiller, som du simpelt hen bare kunne tænke dig at læse lidt mere om? Valget er dit!

Vi kan ikke opfordre kraftigt nok til, at vores medlemmer benytter sig af denne mulighed. Det er trods alt medlemmerne, der bedst ved, hvad de vil læse om.

Mail til Kenneth Andersen på kennethand@get2net.dk med dine ønsker, som vi så vil opfylde.

Af Kenneth Andersen


17 august 2002

Matchvinder i UEFA Cup kampen mod Avenir Beggen, Marcus Stewart, kan være en af flere, som er er på vej væk Portman Road. I al fald har flere engelske aviser travlt med at kæde ham sammen med forskellige klubber. Daily Mail mener at vide, at Bolton forsøger at lokke den tidligere topscorer til Reebok Stadium for 1.500.000 £

George Burley har ikke kommenteret det konkretet rygte om Stewart, men overfor BBC bekræfter Ipswich-bossen, at klubben på det senest over modtaget følere fra andre klubber, og han lader det skinne igennem, at en eller flere Town-spillere søges solgt inden deadlinen for spillerhandler d. 31. august.

Marcus Stewart måtte i øvrigt opleve den tort, at indtage en plads på bænken i samtlige 90 minutter, da Ipswich tog hul på sæsonen med en fin 2-0 sejr mod Walsall. I stedet havde George Burley valgt at satse på Marcus Bent, Pablo Couñago og Darren Bent, og det gjorde Stewart så vred, at han prompte fik en møde face to face med manageren, hvor han ikke lagde skjul på, hvor skuffet han var, over at være droppet. Intet peger imidlertid på, at denne lille tvist er årsagen til, at Ipswich måske skiller sig af med sin angriber.

Også Portsmouth har vist interesse for Marcus Stewart, men formand David Sheepshanks nægter at man har hørt noget på den front.

Af Kenneth Andersen


15 august 2002

Ipswich er inden for den sidste uge kommet i en yderst pinlig situation, eftersom en stripper har erkendt at nogle spilleres opførelse under en uoffieciel julefrokost sidste år, var mere end bare underlig. Følgende artikel er dukket op i Ekstra Bladet idag.

Bølgerne oven på sidste års julefrokost i den daværende Premier League-klub Ipswich går fortsat højt i England.

Søndag nåede den famøse sammenkomst dog skandalehøjder, da en 31-årig stripper afslørede, at spillerne "opførte sig som dyr" ved at rive hendes tøj i stykker og overhælde hende med øl.

Julefrokosten, der ikke var arrangeret af klubben, men af en gruppe af spillerne, blev afholdt på en bar i Colchester, og nåede allerede avisernes overskrifter, da det kom frem, at holdets, nu tidligere forsvarsspiller, Titus Bramble, var faldet i søvn i en taxi på vejen hjem og derfor fik lov til at sove rusen ud i detentionen.

Og der var blevet gået godt til øllerne, hvis man skal tro den 31-årige stripper, Tracey Forge.

- Da jeg ankom, var hovedparten af spillerne allerede meget fulde. De var meget ubehagelige, og opførte sig som dyr. De kunne ikke holde fingrene fra mig - det var forfærdeligt, forklarer Forge, der kort efter episoden klagede til klubben, der gav hende 500 pund i kompensation.

Ipswich-manager George Burley bekræftede søndag, i en officiel pressemeddelelse, at julefrokosten tilsyneladende kom ude af kontrol.

- Episoden fandt sted ved en julefrokost i Colchester arrangeret af nogle af spillerne, og som jeg har forstået det, så var der hyret dansere som del af underholdningen. Ikke hele spillertruppen var tilstede og heller ingen fra trænergruppen.

- Jeg blev efterfølgende gjort opmærksom på, at der var et optrin, hvor en af dansernes tøj blev ødelagt. De tilstedeværende spillere har betalt for det ødelagte tøj og for de ubehageligheder det medførte.

Der er dog ingen tvivl om, at George Burley også har udstukket verbale skideballer til de involverede spillere.

Manageren, der kom til Ipswich i 1994, er kendt for sin discplin, og forklarer da også, at der sættes store krav til spillernes opførsel uden for banen.

- Det blev gjort meget klart for spillerne, hvilken standard jeg forventer af dem, som repræsentanter for Ipswich Town Football Club.

Ekstra Bladet


14 august 2002

Umiddelbart var der nok mange Ipswich-fans, der fandt det brede smil frem, da nyheden om Herman Hreidarssons nej til West Bromwich Albion var en realitet. Udsigten til at det islandske fyrtårn også i den kommende sæson skulle rage op på Portman Road var jo ingenlunde skidt.

Ipswichs elskede anfører, Matt HollandImidlertid efterlader det klubben med en mere end stram økonomisk ramme at arbejde under - de 4 mill. £, som man angiveligt ville havde modtaget i transfersum ville for en tid stoppe de største huller. Man havde stadig mangle penge, men et salg kunne skabe ro på kort sigt og givet bestyrelsen arbejdsro til at lægge strategi for fremtiden ud fra, hvad de sportslige resultater nu engang kastede af sig.

Nu mangler man fremdeles pengene, og undertegnede er ikke i tvivl om, at man i værste fald må slippe kaptajnen Matt Holland for et beløb, der ikke matcher hans værdi. De seneste presserygter i der engelske går nemlig på, at Aston Villa har budt 4.200.000 £ for den irske landsholdsspiller, og nu er Ipswich måske så meget i økonomisk defensiv, at man tvinges til at takke ja til buddet. Bliver det tilfældet, har man betalt en dyr pris for at have is i maven tidligere på sommeren. Efter sigende takkede man dengang nej til Fulhams bud på 6.000.000 £, et beløb man i skrivende stund skal være glad for i bestyrelseslokalerne på Portman Road.

Ipswich Town er presset! Økonomisk står det nemlig åbenbart ikke så godt til, som man troede for blot 2-3 måneder siden - og det selv efter salget af stortalentet Titus Bramble til Newcastle. Ja, den lokale avis Evening Star kalder det ligefrem den "største krise i klubbens 66 årige historie som professionel. Avisen beretter om, at ledelsen faktisk skal finde 13 mill. £ for at skabe balance i regnskabet, og det tal er altså korrigeret for indtægterne af Bramble salget.

I skrivende stund har David Sheepshanks & Co. ikke kommenteret tallet, men sandt er det, at de økonomiske betingelser for at drive professionel fodbold på 1. divisionsniveau og derunder har ændret sig radikalt i løbet af august måned [ KLIK HER ] for at læse hele artiklen.

Af Kenneth Andersen


13 august 2002

Hermann Hreidarsson bliver i Ipswich, efter han idag meldte ud at han ikke ønsker at flytte væk Suffolk - med tankerne rettet mod sin familie, samt han heller ikke ønsker muligheden for endnu en nedrykning, som West Bromwich naturligt er i fare for som oprykker.

Rent sportsligt er det en god nyhed for Town, men man mangler stadigvæk omkring 13 mio.£ i klubkassen. Et evt. salg af Hreidarsson blev vurderet til 3.5 mio.£, mens Hreidarsson selv ville have scoret 1 mio.£.

Af mr


13 august 2002

En ny bog omkring Ipswich Towns uforglemmelige mesterskab i 1962 er netop kommet på gaden. Bogens forfatter, Rob Hadgraft, er tidligere journalist hos Evening Star. Bogen er på 160 sider, og er spækket med statistik, interviews med spillere m.m.

Bogen kan bestilles for 14.99£ hos: www.desertislandbooks.com


12 august 2002

Hermann Hreidarsson tæt på West Bromwich skifteEndnu en Ipswich spiller er på vej ud af døren på Portman Road, og endnu engang en profil fra de bagerste rækker. Ipswich har nemlig accepteret et bud på Hermann Hreidarsson fra den nyoprykkede Premier League-klub, West Bromwich Albion.

Ingen af klubberne ønsker at udtale sig om overgangssummen for den islandske klippert, dog har W.B.A.'s formand, Brendon Batson, sagt at det vil blive nyt rekordkøb i klubben, og det vil sige at det i hvert ligger over 2,1 mio.£, som man i sin tid gav for Jason Roberts, der blev hentet i Bristol Rovers. Man regner med at West Bromwichs bud skulle ligge mellem 4 og 5 mio. £.

West Bromwichs manager, Gary Megson, udtalte for et par dage siden at han ville købe tre profiler til klubben, og han er nu godt igang med at få skaffet den første. Indtil videre er det ikke just stjernenavne Gary Megson har kunnet præsentere, hvor det indtil videre kun er blevet til køb af Sean Gregan (1,5 mio.£) fra Preston North End, Ronnie Wallwork (Fri transfer) fra Manchester United og ukendte Joe Murphy (Fri transfer) fra Tranmere Rovers.

Umiddelbart ligner det en rigtig god handel for Ipswich, selvom at Town stadigvæk bliver nød til at sælge par spillere for at få dækket hullet i økonomien. Ud fra Hermann Hreidarssons synspunkt er handlen på kort sigt god, da han igen kommer til at spille i Premier League, men på lang sigt ligner et skifte til W.B.A. en dårlig ide, da West Bromwich er kæmpefavorit til at rykke ned, og Ipswich er blandt favoritterne til at rykke op. Tanken må have strejfet, men for Hreidarsson er der uden tvivl en stor pengesum som venter ved et klubskifte.

Af mr


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch