Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

« Uge 35 [ Nyhedsarkiv ] Uge 37 »

Index Dato
Nye spillere på lån?..... 5. september 2002 ITFC
Portman Road færdig til lokalderby..... 5. september 2002 ITFC

Kort nyt September 2002

5 september 2002

Forvirret omkring de nye transferregler? I så fald vil du ikke være den eneste, da både undertegnede og samtlige klubber i Nationwide heller ikke er helt med på melodien fra UEFA. Det er nemlig, måske, stadig muligt for klubber i de lavere divisioner at handle med spillere, og det kan gavne Ipswich, da man er interesseret i at bringe en ny målmand til klubben på lån.

Ifølge de nye transferregler, så må der ikke handles med spillere fra den 31. august til engang i januar 2003, men klubberne i Nationwide håber at de har fundet et hul i reglerne, så det er muligt for alle Nationwide klubber forsat at købe, låne og sælge spillere. Reglerne står dog fast for Premier League klubberne, men klubber i Nationwide må stadig købe og låne fra Premier League klubberne.

Der forventes en afklaring på spørgsmålet i denne uge, og det kan betyde at Ipswich henter en ny målmand til klubben på lån. Det kan også betyde, at spillere som Richard Naylor, Richard Logan og Amir Karic vil forlade klubben på lån.

George Burley vil nemlig gerne have en mere rutineret reservemålmand, en den nuværende, James Pullen, og da Keith Branagan stadig er ude i en rum tid, kan det forventes at Burley henter en reservekeeper fra en Premier League klub.

I Præsæsonen prøvede Ipswich at få fat på Brentfords keeper, Olafur Gottskalksson, men han ville ikke skifte til Town som reservekeeper. En anden målmand, Jeff Cassar, var med på Towns træningstur til Danmark, og stod hele kampen mod Farum, men han blev ikke fundet god nok af George Burley.

Af mr


5 september 2002

Arbejdet på at færdiggøre udvidelsen af Portman Road forventes færdigt til, at det første lokalderby i over to år mod den evige ærkerival, Norwich City, finder sted den 15 september.

Pt kan Portman Road rumme 28.000 tilskuere plus det løse, men efter at det endelige arbejde er færdigt, så kan Portman Road rumme 30.000 tilskuere, og hvilken modstander kunne være bedre end Norwich til den første kamp på det "nye" stadion. For Portman Road er selvfølgelig ikke bygget op fra bunden, men når man kigger på South og North Stand kan man godt få fornemmelsen af dette.

South Stand er ikke bygget op helt fra bunden, men der er bygget en ekstra etage på. North Stand er helt ny, i sommeren 2001 blev denne tribune revet ned, og straks efter begyndte man opførelsen af North Stand, som der forventes helt færdig til kampen mod Norwich.

Af mr


DAVID JOHNSON, gammel målræv på Portman Road, har ikke helt glemt, hvor målet står. Scorede således hattrick for Nottingham Forest i weekenden. Forest vandt 3-0 over Grimsby, og de tre mål gjorde Johnson til topscorer i 1. division, hvor han nu er noteret for otte mål. Mon ikke mange Ipswich-fans savner den mørke angriber i en tid, hvor Town har svært ved at score ?

LEWIS PRICE, keeper på ungdomsholdet, er udtaget til det walisiske U-19 landshold. Også GERARD NASH kan glæde sig over en udtagelse - han er med på det irske U-17 landshold.

ULRICH LE PEN, lejesvend i franske Strassbourg, har i et interview udtrykt stort ønske om, at aftalen mellem Ipswich og Strassbourg kan gøres permanent. Le Pen indrømmer, at han og familien aldrig faldt til i det engelske, ligesom han udtrykker forundring over, at han aldrig fik en reel chance af George Burley.

RICHARD NAYLOR, reserveangriber uden udsigt til førsteholdet, har igen sagt nej til at lade sig leje ud. Både Oxford og Colchester fik nej, og hvis man i Ipswich Town begynder at undre sig over Naylors evige afvisninger, er det forståeligt. Naylor er ikke i nærheden af førsteholdet, så et par måneder på lån i mindre klubber burde da være at foretrække fremfor reservefodbold. Naylors kontrakt udløber efter denne sæson, og alt peger således på, at han forlader Portman Road på en fri transfer til næste sommer.

HERMAN HREIDARSSON, islandsk kæmpe i det defensive, rundede kamp nr. 100 for Ipswich mod Stoke.

IPSWICH TOWN FOOTBALL CLUB, tvinges måske til at betale en bøde, efter hundredvis af fans invaderede banen i lokalopgøret mod Norwich. Da hjemmeholdet fik tilkendt straffespark i overtiden forvandlede området sig foran North Stand til et menneskehav, og det har dommer Paul Durkin indberettet til det engelske fodboldforbund. I klubben håber man på, at det gode ry som fansene ellers har opbygget sikre, at man kun modtager en kraftig advarsel.

RICHARD NAYLOR, har sagt nej til at blive udlejet til Hull City i 3. division. Den danske manager Jan Mølby så Naylor som en fin mulighed, men Naylor har altså atter sagt nej til at spille på lån. Tidligere i denne sæson har Grimsby, Oldham og Peterborough også fået nej.

ERDEM ARTUN, reservespiller i Town, har sagt ja til en lejeaftale med Doncaster, som fører Conference League. Artun har i første omgang skrevet under på en 1 måneders lejeaftale. Også Justin Miller, anfører på reserveholdet, har ladet sig leje ud til Leyton Orient.

MARTIJN REUSER, kommer næppe til at spille før til november. Hollænderen har gennemgået en knæoperation, og det antages at han tidligst om 4-6 uger kan genoptage træningen. Reuser har kun spillet en enkelt gang i denne sæson, nemlig i 8-1 sejren over Avenir Beggen. Det var i denne kamp, at han blev skadet.

Hjemmekampen mod Norwich i søndags markerede samtidig åbningen af klubbens nye shop på Portman Road. Den hedder Planet Blue og er fire gange så stor som den gamle. Og pladsen er der god brug for, thi udvalget af diverse souvenirs mm. er fordoblet til 800 forskellige ting. Shoppen var en succes fra starten med lange køer foran butikken.

IAN PENNOCK, god bekendt af den skandinaviske Supporter's Club, er netop valgt som ny formand for den lokale Supporter's Club i Ipswich. Han efterfølger Philip Housely, der i mere end 15 år har siddet på posten.

LIGA CUP, Ipswich kommer til at møde Brighton & Hove Albion i Liga Cup'ens 2. runde. Kampen bliver spillet på Portman Road, og som noget nyt i år spilles der ikke med returkamp i 1. og 2. runde. Kampen bliver spillet enten d. 24 eller 25. september.

MATT BLOOMFIELD, er netop blevet udtaget til det engelske U/19 landshold.


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch