Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

Steve Palmer

Af Kenneth Andersen

Steve Palmer Du kom til klubben fra et noget usædvanligt sted, nemlig universitetet i Cambridge ?
- Det er rigtigt. Jeg havde muligheden for en professionel kontrakt, inden jeg skrev under med Ipswich, men jeg var i færd med at færdiggøre studierne. Mine forældre ville, at jeg tog min eksamen, inden jeg tog chancen og blev fodboldspiller. Jeg trænede engang imellem med Brighton, og det var på det tidspunkt, at Ipswich øjnede mig. Universitetet spillede en venskabskamp mod Town, og derefter kontaktede Charlie Woods mig med et tilbud. Jeg tog min eksamen, hvorefter jeg spillede seks uger på prøve., inden jeg fik chancen for at skrive under. Selv mens jeg gik på universitet vidste jeg, at jeg ville være professionel fodboldspiller. Det var blot vigtigt at jeg fik min uddannelse.

Var Ipswich en god klub at begynde i ?
- En fantastisk klub. Det tog mig lidt tid at vænne mig til det professionelle liv, måske et helt år, men jeg lærte så meget i Ipswich. De gav mig så fin en indgang til spillet, som man overhovedet kan ønske sig. Ikke kun på fodboldbanen, men også uden for.

Så du nød din tid på Portman Road ?
- Ja, virkelig. Hvis jeg skal være ærlig, så var jeg egentlig overbevist om, at jeg skulle være her i hele min karriere. Vi havde "ups and downs", vinder af 2. division og tre år i Premier League, inden vi rykkede ned i 1995. Da vi i 1992 rykkede op, var alle klar over sin rolle på holdet, og det var hemmeligheden bag succes'en. Vi arbejdede alle hårdt, og der var en fin balance mellem gamle og unge spillere. Vi havde spillerne til at holde humøret højt i omklædningsrummet som f.eks. Simon Milton og Chris Kiwomya, og det er der brug for i en klub. Men lige så snart de trådte ud på banen, var de helt igennem seriøse og vidste, at de havde et job, som skulle gøres.

Var du skuffet over, at du måtte forlade Portman Road ?
- Som jeg sagde, så havde jeg indstillet mig på at bliver her i hele karrieren. Så det var virkelig et chok, da jeg fik at vide, at Watford havde budt på mig, og jeg kunne rejse, hvis jeg ville. Jeg ønskede overhovedet ikke at tage til Watford, og jeg var virkelig overrasket på det tidspunkt. Når jeg nu kigger tilbage, så var det nok det bedste, som overhovedet kunne ske for mig.

Hvad mener du med det ?
- Jeg havde en dejlig tid i Ipswich og holdt af klubben, men jeg var aldrig etableret her. At forlade Ipswich gjorde mig til en bedre spiller, fordi jeg lige pludselig fik et ansvar hos Watford. Så for min egen skyld var skiftet en positiv ting.

Hvordan vil du sammenligne Watford med Ipswich ?
- Ipswich er en større klub end Watford med sin historie og infrastruktur, men det er alligevel mange ligheder. Begge er familieklubber, og Watford gjorde utrolig meget ud at holde fast i relationen til lokalbefolkningen. Jeg var heldig at arbejde sammen i fem år med Graham Taylor, og vi fik da også en sæson i Premier League.

Og nu er du hos QPR ?
- Ja, og det nyder jeg meget. Alle tre klubber er faktisk ens på mange punkter, og QPR er for stor en klub til at spille i 2. division. Jeg mener faktisk, at den størrelsesmæssigt er på samme niveau som Ipswich. Det er gået rimelig godt i denne sæson (QPR er med i toppen og ligger i skrivende stund på en play off plads, red.), selv om vi for et års tid siden havde store økonomiske problemer, og klubben var sat under administration. Men det er der ved at være styr på, og klubben er nu i langt bedre stand. Faktisk havde vi alle de problemer, som mange små klubber nu slås med. I det hele taget spår jeg, at man i fremtiden finder et mere naturligt økonomisk leje generelt set. F.eks. vil spillernes løn falde til et langt mere realistisk niveau.

Er du overrasket over den dårlige start, som Ipswich har fået ?
- Ja, for regnede med, at man ville placere sig i toppen fra start. Men der er stadig mange kampe, og jeg er sikker på, at Ipswich vil snakke med i toppen, når sæsonen er ved at være slut.


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch