Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

[ Tilbage til oversigten ] Næste artikel »

Der var engang... - Da Ipswich vandt UEFA-cupen i 1981

Af Lars Lund

Vi har valgt at se tilbage på den store triumf i 1981, hvor Ipswich som bekendt vandt UEFA-cupen - som et led i optakten til Ipswichs genindtræden på en europæiske fodboldscene og den kommende UEFA-cup kamp nummer 41 i rækken.

Adgangsbilletten

Ipswich kvalificerede sig til UEFA-cupen 1980/81 via en 3.plads i ligaen sæsonen før og det skete efter en imponerende slutspurt - efter en håbløs dårlig start der betød en placering i nedrykningsfare godt en tredjedel gennem turneringen. En utrolig serie af Ipswich - kun et nederlag i hele 27 ligakampe - kulminerede på næstsidste spilledag i april 1980, hvor Bolton blev slået 1-0 på Portman Road og sejrsmålet blev scoret af Eric Gates, bronzemedaljerne og UEFA-cup billetten var i hus og dermed spillede nederlaget på 2-1 i sidste spillerunde på udebane mod Manchester City ingen rolle.

1.runde

Ipswich - Aris Saloniki 5 - 1
Aris Saloniki - Ipswich 3 - 1

Hjemmekampen mod grækerne var en kamp som tog sin plads i historien - det var John Warks helt store aften og i det hele taget var kampen meget usædvanlig, der blev dømt hele fire straffespark og omkring dette hører også en pudsig lille historie. De tre af straffesparkene tilfaldt Ipswich og i alle tre tilfælde, var det den lille hurtige Eric Gates der blev fældet i det kriminelle felt og hver gang scorede John Wark fra 11-meter pletten.

Men John Wark var ikke færdig med at score og han nettede yderligere end gang på en halvflugter efter et hjørnespark. Ipswich første 3-0 ved pausen og grækerne havde fået en mand vist ud, da Terry Butcher begik et lidt klodset straffespark og dermed fik gæsterne scoret et vigtig udebanemål.

Paul Mariner sørgede med et brag af en helflugter på en aflevering fra Mick Mills for målet til 4-1 og til sidst lukkede John Wark med sit fjerde mål i kampen den underholdende forestilling - med et af sine tre mål på straffespark.

Returkampen i Saloniki blev afviklet i en heksekedel med 40.000 fanatiske tilskuere og Ipswich kom i et gevaldigt stormvejr - den store føring smuldrede simpelthen og hjemmeholdet spillede særdeles hårdt og til tider decideret svinsk.

Manager Bobby Robson havde på forhånd advaret sine spillede mod grækernes unoder og havde samtidig bedt dem om at være tålmodige - Ipswich skulle vente på sin chance og score det udebanemål der kunne knække de iltre grækere.

Det så uhyggeligt dårligt ud for Ipswich midt i 2.halvleg, da førte Aris Saloniki 3-0 og pressede gevaldigt - men Eric Gates fik igen en hovedrolle, da han gik alene igennem hjemmeholdets forsvar og sparkede bolden op i målhjørnet og reducerede til 3-1. Dermed var grækerne knækket og Bobby Robson kunne ånde lettet op - Ipswich videre til næste runde med besvær.

2.runde

Ipswich - Bohemians Prag 3 - 0
Bohemians Prag - Ipswich 2 - 0

Det var et teknisk særdeles godt mandskab Ipswich mødte i denne runde, manager Bobby Robson havde været på spiontogt i det hedengangne Tjekkoslovakiet og havde fået stor respekt for Bohemians Prag.

Tjekkerne kom til Portman Road med et mandskab der talte fem landsholdspillere og i den første kamp var det først et stykke hen i 2.halvleg før der kom gang i scoringen.

John Wark bragte omsider men lidt heldigt Ipswich foran 1-0 på et langskud og senere kom Alan Brazil alene igennem med gæsternes målmand der reddede glimrende, men riposten havnede hos John Wark der roligt trillede bolden i nettet.

Fem minutter før tid kom rutinerede Kevin Beattie på banen og den måske bedste forsvarsspiller Ipswich nogensinde har haft fik straks en hovedrolle - Eric Gates blev nedlagt, Kevin Beattie gjorde sig klar til at skyde det efterfølgende frispark fra 25 meters afstand af gæsternes mål og den skadeplagede Ipswich- legende drønede med sit venstreben bolden utageligt i nettet helt oppe ved trekantsammenføjningen til slutresultatet 3-0.

For Kevin Beattie skulle det senere vise sig at være karrierens sidste store højdepunkt, fordi han stoppede med udgangen af sæsonen og selvom han var en vigtig brik i truppen - betød hans mange skader at Bobby Robson for det meste "gemte" ham til de vigtige kampe i UEFA-cupen - hvor hans rutine var guld værd for holdet.

Til returkampen i Prag manglede Ipswich tre skadede stamspillere, nemlig målmand Paul Cooper, midtbanestrategen Frans Thijssen og angriberen Paul Mariner - samtidig blev kampen afviklet i bidende kulde, termometeret viste -4 grader og banen var hård som cement. Ipswich kom hurtigt bagud 1-0, hjemmeholdet spillede en god gang fodbold med en af Europas dengang bedste midtbanespillere Panelka i spidsen og det stod hurtigt klart at for Ipswich var det en ren overlevelseskamp.

Stand in keeper Laurie Sivell havde i løbet af kampen et par gode redninger og først et godt stykke hen i 2.halvleg fik tjekkerne scoret igen - hvem andre end det tekniske vidunder Panelka sendte bolden i nettet direkte på frispark til 2-0.

Mod slutningen pressede hjemmeholdet gevaldigt, men Ipswichs forsvar red stormen af og en fremragende spillende Kevin Beattie der denne gang var med fra start på midtbanen - blev kåret som man of the match.

Ipswich videre til næste runde og igen med lodder og trisser.

3.runde

Ipswich - Widzew Lodz 5 - 0
Widzew Lodz - Ipswich 1 - 0

Mange regnede med at 3.runde blev endestation for Ipswich, fordi polakkerne havde ekspederet selveste Manchester United ud i forrige runde efter to meget jævnbyrdige opgør.

Widzew Lodz var dengang et af de stærkeste klubhold i Europa og på holdet var en række af de spillere der udgjorde det polske landshold, her i blandt Smolarek og ikke mindst navnkundige Boniek - der på det tidspunkt var en af de allerbedste fodboldspillere i verden.

Manager Bobby Robson har mange år senere omkring den første kamp mod polakkerne på Portman Road udtalt - at Widzew Lodz simpelthen tog alt for let på opgaven, samt slet og ret undervurderede Ipswich og det blev ifølge ham meget tydeligt, da den polske træner kort før kickoff kom hen til ham på sidelinjen og ville vædde om kampens udfald - hvilket en meget undrende Bobby Robson selvfølgelig afviste.

Det hele blev afgjort på Portman Road efter en fantastisk indsats af Ipswch og Widzew Lodz blev fuldstændigt udspillet. Gæsterne blev presset i bund fra starten og ved pausen stod til hele 3-0 til Ipswich.

John Wark scorede til 1-0 på en løs chance, Alan Brazil øgede da han opfangede et meget dårligt målspark fra den polske målmand og løb fra det komplet forvirrede polske forsvar, for sluttelig at banke bolden op i nettaget fra en spids vinkel til 2-0.

Kort før pausen strøg Steve McCall til baglinjen i venstre side og løftede bolden ind foran mål, hvor Paul Mariner kom højt til vejrs og fik headet på mål - den polske målmand fik halvklaret, men den alle steds nærværende John Wark sendte omgående riposten i mål til 3-0.

I 2.halvleg scorede Paul Mariner et meget smukt mål, da han kastede sig frem og nærmest flyvende gennem luften hovedstødte en perfekt aflevering fra Arnold Mühren i nettet til 4-0.

Hen imod slutningen beseglede John Wark gæsternes skæbne, da han opfangede en løs bold i det polske straffesparksfelt og hårdt presset lykkedes det ham at få prikket bolden i kassen til slutresultatet 5-0.

Returkampen var faktisk bare en formsag, men kalenderen viste efterhånden midten af december og derfor var det tæt på at kampen var blevet aflyst og dermed ville det betyde en udsættelse af returmødet til engang i løbet af foråret.

Den østeuropæiske vinter havde for alvor sat ind, på spilletidspunktet var temperaturen nede på -14 grader og banen var dækket af sne og is og derfor komplet uegnet til fodbold - baneforhold som med garanti ikke var blev accepteret i dag. Kampens dommer ville da heller ikke godkende banen i første omgang, men da Widzew Lodz ville spille - så accepterede Bobby Robson at afvikle kampen, da han vurderede at polakkerne ikke kunne komme i nærheden af en samlet sejr under de forhold.

De 90 minutter havde da heller ikke ret meget med fodbold at gøre og selvom Widzew Lodz fik scoret en enkelt gang var der på intet tidspunkt tvivl om den imponerende samlede sejr - dermed var Ipswich videre til kvartfinalen.

4.runde - kvartfinale

St.Etienne - Ipswich 1 - 4
Ipswich - St.Etienne 3 - 1

For første gang i denne udgave af UEFA-cupen skulle Ipswich spille på udebane først og modstanderen St.Etienne var på det tidspunkt et af de absolut bedste klubhold i Europa, med spillere som de to franske landsholdsspillere Battiston og boldgeniet Platini samt den hollandske landsholdsspiller Repp i fremtrædende roller.

I løbet af vintermånederne havde Ipswich ikke tabt i 15 kampe og de 13 af dem var vundet, i den seneste kamp var Coventry blevet udspillet og besejret hele 4-0 på udebane - det var et Ipswich-hold der tog til Frankrig fyldt med selvtillid.

På spillerfronten var George Burley blevet alvorligt skadet i en kamp mod Shrewsbury i FA-cupen og han kom ikke til at spille mere i den sæson, pladsen i forsvaret blev i resten af sæsonen fyldt ud på skift af enten Steve McCall, rutinerede Kevin Beattie eller den unge talent Kevin Steggles - i det hele taget var den smalle trup ved at være godt mærket af de mange kampe.

På et totalt udsolgt stadion med 42.000 tilskuere på plads, kom St.Etienne foran efter kun et kvarters og var på vej til at sende Ipswich i knæ - men inden pausen fik Paul Mariner udlignet på hovedstød på en perfekt aflevering fra Arnold Mühren.

I 2.halvleg kom i franske stjerner ud for et gevaldigt stormvejr der resulterede i St.Etiennes første hjemmebanenederlag i 26 år, når det gælder kampe i de europæiske klubturneringer.

Arnold Mühren bragte Ipswich på vinderkurs med brag af et mål på langskud og i de sidste 10 minutter af kampen blev tingene for alvor sat på plads, da først Paul Mariner opfangede en ripost fra den franske målmand og scorede sikkert og i slutfasen øgede John Wark til 4-1 på et hovedstød efter endnu en præcis aflevering fra Arnold Mühren.

Resultatet gav genlyd i hele Europa og er siden hen blevet betragtet som den måske bedste kamp af et engelsk hold på udebane i en europæisk klubturnering.

Manager Bobby Robson sagde mange år efter kampen at franskmændene var nærmest skræmte på forhånd, fordi hver gang de havde overværet Ipswich spille inden kampen i Frankrig - havde Ipswich spillet forrygende og vundet klart.

Returkampen på Portman Road var nærmest en walkover for Ipswich, St.Etienne troede ikke rigtigt på chancen og da Terry Butcher scorede til 1-0 på hovedstød efter en præcis aflevering fra Frans Thijssen, kunne det ikke gå galt og selvom franskmændene fik udlignet kort efter - så var den samlede sejr aldrig i fare.

John Wark scorede til 2-1 på et straffespark og Paul Mariner slog sejren fast, da han opfangede en løs bold i gæsternes straffesparksfelt og scorede til slutresultatet 3-1.

Ipswich var uden den skadede anfører Mick Mills i returkampen, men det viste sig at det ikke fik nogen betydning og Bobby Robsons sprudlende tropper var klar til semifinalen efter to imponerende sejre over St.Etienne.

Semifinale

Ipswich - 1.FC Köln 1 - 0
1.FC Köln - Ipswich 0 - 1

Sæsonen nærmede sig sin afslutning og Ipswich begyndte at vise trætheds- og svaghedstegn, således var det inden det første møde med 1.FC Köln blevet til to nederlag i træk på udebane i ligaen, til Leeds med 3-0 og 3-1 mod West Bromwich - det engelske mesterskab begyndte at forvinde i det fjerne.
Men i UEFA-cupen så det ud til at Ipswich havde uanede kræfter og det blev to hårde kampe mod tyskerne.

I den første kamp hjemme på Portman Road havde Ipswich et mindre overtag i hele kampen og 1.FC Köln der rådede over flere tyske landsholdspillere, der i blandt målmand Harald "Toni" Schumacher og Pierre Littbarski - blev i øvrigt dengang trænet af den legendariske hollandske træner Rinus Michels og holdet tilhørte den absolutte top af tysk fodbold.

Tyskerne kom tydeligt til England for at hente en 0-0 og det blev klart den vanskeligste hjemmekamp af alle i UEFA-cupen den sæson, men Ipswich spillede tålmodigt og det blev til flere nærgående tilbud i 1.halvleg.

John Wark havde et farligt hovedstødsforsøg og senere havde både Alan Brazil og Frans Thijssen gode afslutninger der smuttede lige ved siden af målet, men kort før pausen lykkedes det omsider Ipswich at få bolden i nettet.

Efter et langvarigt pres fik Eric Gates energisk fat i bolden, spillede Mick Mills fri på højrekanten og Ipswichs anfører sendte en præcis aflevering ind i straffesparksfeltet, hvor John Wark dukkede op og snittede bolden i nettet med hovedet uden chance for en stillestående Toni Schumacher i tyskernes mål.

Efter pausen pakkede 1.FC Köln sig endnu mere sammen i og omkring eget straffesparksfelt og Ipswich havde meget svært ved at bryde igennem den velorganiserede tyske forsvarsmur.

Terry Butcher kom tættest på yderligere en scoring da han fik hovedet på en hjørnesparksbold, men totalt umarkeret headede den store centerforsvarer bolden ved siden af målet og dermed blev det ved en kneben sejr på 1-0.

Før returkampen i det forgangne Vesttyskland havde Ipswich været igennem et næsten umenneskeligt program og resultaterne var samtidig dårlige.

Spillerne havde nogle friske skuffelser med i bagagen til Vesttyskland, således var det blevet til et ærgerligt nederlag til Manchester City i semifinalen af FA-cupen efter forlænget spilletid - i en kamp hvor Ipswich sluttede med kun ni spillere på banen p.g.a. skader. FA-cup semifinalen skulle i øvrigt vise sig at blive Kevin Beatties sidste kamp for Ipswich, da han udgik med en brækket arm og det blev enden på en stor karriere på Portman Road.

Da spillerne løb på banen i Köln var det Ipswichs tredje (!!!) kamp på kun fem dage og det ville sikkert ikke kunne ske i dag, det betød at manager Bobby Robson havde valgt at aflyse den daglige træning i den periode - hvor imod tyskerne havde holdt kamppause siden kampen på Portman Road.

48 timer før var Ipswich blevet besejret med 1-0 af lokalrivalerne Norwich på udebane og tyskerne havde inden kampen meget travlt med (som sædvanlig) at nedgøre sin modstander - men de blev meget klogere.

Eric Gates var skadet og det betød Mick Mills spillede på midtbanen, mens unge Kevin Steggles fik chancen fra start som højre back i forsvaret.

1.FC Köln pressede forgæves i hele kampen og løb hele tiden ind i Ipswichs velorganiserede samt heroisk kæmpende forsvar - de få gange der var fare på færde reddede målmand Paul Cooper godt fra sig.

I stedet fik tyskerne en kold spand vand i hovedet, da Terry Butcher umarkeret kunne heade en frisparksbold fra Mick Mills i nettet og det viste sig at blive kampens eneste mål.

Ipswich dermed fortjent klar til finalen efter to kampe der havde kostet mange kræfter hos spillerne.

Finalen

Ipswich - AZ 67 3 - 0
AZ 67 - Ipswich 4 - 2

Ipswichs holdopstilling i begge finalekampe - der blev gennemført uden udskiftninger undervejs:
Paul Cooper - Mick Mills, Steve McCall, Terry Butcher, Russell Osman - John Wark, Frans Thijssen, Eric Gates, Arnold Mühren - Paul Mariner og Alan Brazil.

Det var Ipswichs sidste chance for at vinde noget trofæ i sæsonen 1980/81, det engelske mesterskab var gået til Aston Villa - selvom Ipswich havde besejret netop Aston Villa to gange i ligaen og yderligere en gang i FA-cupen.

Mesterskabet gik til Birmingham-klubben på næstsidste spilledag fire dage før den første kamp mod AZ 67, hvor Ipswich på udebane tabte noget uheldigt med 2-1 og på spillerfronten var kræfterne hos flere spillere brugt op.

Frans Thijssen havde været skadet i over en måned og havde derfor ikke trænet, men hollænderen bed tænderne sammen og spillede som følge der af kun kampene i UEFA-cupen - Paul Mariner var fuldstændig brugt op til sidst i sæsonen og heller ikke han havde trænet i en måneds tid, men dog spillet næsten alle kampe i slutfasen af sæsonen.

Til de to finalekampe i UEFA-cupen kunne Ipswich stille med det stærkeste hold, kun George Burley manglede og AZ 67 der var datidens store hold i hollandsk fodbold, stillede med et stærkt hold og en perlerække af store spillere som Metgod, Jonker, Kiest, Peters og Hovenkamp - alle sammen fast inventar på det hollandske landshold.

Netop Ipswichs to hollandske midtbanespillere Frans Thijssen og Arnold Mühren var meget fremtrædende i begge finaleopgør - de ville vise noget overfor deres landsmænd på modstanderholdet.

Manager Bobby Robson havde gjort spillerne det klart - det var på hjemmebane sagerne skulle afgøres og man må sige at det blev det også gjort eftertrykkeligt, foran et særdeles medlevende publikum og det var i øvrigt eneste gang der var udsolgt til Ipswichs hjemmekampe i UEFA-cupen i den sæson.

Ipswich spillede i den første kamp hjemme på Portman Road i et hæsblæsende tempo der fuldstændigt slog benene væk under AZ 67 og fra start til slut kontrollerede Ipswich kampen.

Eric Gates forsøgte sig tidligt i kampen med et glimrende langskud der dog smuttede lige forbi den ene opstander og det var ikke meget man så til de højt priste hollandske gæster.

Ipswich kom da også foran inden pausen, da Paul Mariner måtte se en glimrende afslutning reddet på med hånden af en hollandsk forsvarsspiller - John Wark var som så ofte før usvigelig sikker fra 11-meter pletten og dermed stod det 1-0.

Senere i 1.halvleg afsluttede Frans Thijssen en udmærket solotur med et godt forsøg fra distancen, men bolden sneg sig lige uden om målet og Ipswich kunne gå til pausen med en beskeden føring.

Hvad der var puttet i pauseteen skal være usagt, men inden der var spillet et minut af 2.halvleg så lå bolden bag den hollandske målmand - Alan Brazil spillede Frans Thijssen fri med en aflevering i dybden og den elegante midtbanekreatør fik skudt på mål, gæsternes målmand kunne kun halvklare forsøget og bolden røg retur igen til Frans Thijssen der headede bolden i nettet bag den liggende og forvirrede keeper i det hollandske mål.

Efterfølgende forsøgte Eric Gates sig igen uden held med et nærgående langskud, men det lykkedes alligevel for Ipswich at score yderligere en gang - Arnold Mühren tryllede på venstrekanten og spillede bolden til Alan Brazil der brød igennem AZ 67s forsvar og med en fald aflevering ind foran mål, serverede bolden på et sølvfad for Paul Mariner der ved forreste stolpe satte indersiden på læderet og scorede - et flot og gennemspillet angreb blev der afsluttet perfekt til 3-0.

I de sidste 10 minutter af kampen kom gæsterne mere med og det hang mest sammen med den kendsgerning, at der var ved at være udsolgt hos de fleste spillere hos Ipswich - men udover et par forsøg der landede højt over Paul Coopers mål, så kom der aldrig rigtig fare på færde og dermed var Bobby Robsons ønskeresultat på 3-0 i hus.

Inden returkampen der skulle spilles på det propfyldte olympisk stadion i Amsterdam, havde Ipswich afsluttet den engelske liga med et 3-2 nederlag på hjemmebane til Southampton, i en kamp hvor Bobby Robson sparrede 4-5 af de normale stamspillere og dermed stillede med et halvt 2.hold - i mellemtiden var AZ 67 i øvrigt blevet hollandsk mester og der ventede Ipswich en særdeles vanskelig kamp.

Selvom Ipswich fik en ønskestart efter bare fire minutters spil, da Frans Thijssen hamrende en returbold fra det hollandske forsvar i nettet til 1-0, så måtte fans, ledere og ikke mindst spillerne meget igennem før de kunne juble.

AZ 67 fik udlignet kort efter og knap en halv time var spillet da blev det 2-1 til hjemmeholdet - Ipswich blev simpelthen nærmest løbet over ende af hollænderne der optrådte en i 3-4-3 formation.

Hjemmeholdtes entusiastiske tilskuere piskede deres favoritter frem - men i det 36.minut blev der igen stille på stadion. Et hjørnespark fra Arnold Mühren blev headet videre af Paul Mariner, pludselig stod Mr. UEFA-cup John Wark helt fri i straffesparksfeltet og han halvflugtede bolden i nettet til 2-2. Inden pausen kom AZ 67 foran igen og med stillingen 3-2 var Ipswich nu kun 45 minutter fra den store triumf.

Hjemmeholdet pressede med alle mand konstant i 2.halvleg, Ipswich koncentrerede sig om at forsvare og var slemt på hælene, men målmand Paul Cooper havde 3-4 fremragende redninger og lod sig kun overliste direkte på frispark cirka et kvarter før tid.

Returkampen i Amsterdam blev i øvrigt dømt af den legendariske vesttyske dommer Walter Eschweiler og da hans slutsignal lød, kunne en flok dødtrætte spillere klædt helt i blåt, falde hinanden om halsen og sammen overvære anfører Mick Mills løfte en store UEFA-pokal - som bevis på den store triumf.

Spillere der blev brugt i UEFA-cupen 1980/81

Kampe
Mål
Paul Cooper
11
Laurie Sivell
1
Geroge Burley
5
Mick Mills
10
Terry Butcher
12
2
Russell Osman
12
Steve McCall
9 (1)
Kevin Beattie
2 (6)
1
Kevin Steggles
2
John Wark
12
14
Frank Thijssen
10
2
Eric Gates
11
1
Arnold Mühren
12
1
Paul Mariner
11
6
Alan Brazil
12
1
Kevin O'Callaghan
0 (5)
Mick D'Avray
0 (1)
Robin Turner
0 (1)

Vurdering af triumfen mange år senere

Der ingen tvivl om at der er sket meget i europæisk fodbold siden de glade dage i 1981...

I de 20 år som er gået, er landegrænser blevet åbnet eller flyttet og frem for alt er der kommet mange mange flere penge i fodbolden på topplan i Europa.

Da Ipswich vandt UEFA-cupen - blev seks hold fra lige så mange forskellige lande besejret og det var en bedrift der næsten ville være en utænkelighed i dag, nu hvor de store fodboldnationer efterhånden har så stor indflydelse på turneringens sammensætning og afvikling - d.v.s. de store klubber rundt omkring i Europa er blevet større samt bedre og kommer næsten automatisk med i turneringen nu om dage, blandt andet da UEFA-cupen bruges "gravplads" for de mandskaber der bliver slået ud af Champions League.

Men Ipswich sikrede sig trofæet med meget små midler og en ganske lille - men særdeles velspillende trup.
Selve holdet spillede dengang noget af det mest attraktive fodbold i hele Europa og hvis man skal pege på en person der havde en stor aktie i triumfen, så må det blive John Wark - han scorede hele 14 mål i 12 kampe, satte en ny imponerende scoringsrekord - der senere er blevet slået af tyskeren Jürgen Klinsmann.
John Warks bedrift bliver nok aldrig gentaget og vil altid stå som symbolet på Ipswichs største sejr nogensinde.

Tilbage i 1980/81 besejrede Ipswich nogle af datidens europæiske storhold ingen tvivl om det og de berørte klubber er der næsten ingen som kender noget til i dag - andre har taget over, lige som Ipswich selv har været ude i glemslen.

Vi kan dog som Ipswich-fans være meget stolte over bedriften dengang i 1981 - dengang var Ipswich en lille klub der spiste kirsebær med de store og Ipswich er stadig den dag i dag, en lille klub der igen skal sidde til bords med de store og vi må nok indrømme at de store er blevet større og derfor er en gentagelse af triumfen næsten en umulighed - man vi kan da håbe på, at Ipswich igen for efterladt et godt og positivt indtryk på den europæiske fodboldscene...!!!


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch