Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

« Forrige artikel [ Tilbage til oversigten ] Næste artikel »

Arnold Mühren - den tavse hollænder med det gyldne venstreben

Af Lars Lund

Han er blevet kaldt den mest kreative spiller og den største teknikker, der nogensinde har spillet for Ipswich - navnet er Arnoldus Johannus Hyacinthus Mühren (det er faktisk hans fulde navn) eller bare Arnold Mühren og for nylig blev hollænderen valgt ind som nummer tre, på East Anglian Daily Times avislæseres top 100 over de bedste spillere gennem tiderne i Ipswich Town F.C. Arnold Mühren kom til Ipswich umiddelbart før starten på 1978/79 sæsonen og var de følgende fire år fast inventar på det efterhånden legendariske mandskab under ledelse af manager Bobby Robson - netop den æra er måske den bedste periode i Ipswichs historie.

Fra Volendam til Twente - via Ajax

Arnold Mühren blev født 2.juni 1951, startede allerede som 14-årig sin karriere i hjembyen Volendam og sideløbende med han arbejdede i sin onkels møbelforretning, blev han allerede et par år efter et særdeles varmt navn i hollandsk fodbold.

Det var mægtige Ajax Amsterdam, der i 1968 havde fået øje på den teknisk velbegavede midtbanespiller og storklubben var på det tidspunkt et af de allerbedste hold i Europa - men Ajax Amsterdam fik i første omgang en lang næse, fordi han ikke ville forlade de trygge rammer i hjembyen og han skulle tilmed køre med tog frem og tilbage mellem Volendam og Amsterdam næsten hver dag, fordi han ikke var gammel nok til at køre bil - alt det rejseri gad den unge Arnold ikke og derfor blev skiftet ikke til noget i første omgang. Men lidt over to år senere i foråret 1971, kunne han ikke sige nej til et nyt tilbud fra storklubben i Amsterdam og da barndomsklubben Volendam ville blive forgyldt med næsten 1.000.000 i danske kroner, valgte han at skifte og dermed blev han den dyreste teenager nogensinde i Holland på det tidspunkt.

Arnold Mühren jubler her sammen med sin bror, Gerry. Det blev til fire år i Ajax Amsterdam og det blev en tid, som Arnold Mühren så tilbage på med blandede følelser - på det tidspunkt var der hele ni hollandske landsholdspillere i klubben, han fik derfor gennem hele den periode begrænset spilletid og var langt fra stamspiller - men han var dog med i truppen (uden at spille) i 1972 og 1973, da den hollandske storklub vandt Europa-Cupen for mesterhold to år i træk ved at finalebesejre Inter og Juventus - men han spillede nok kampe undervejs til finalerne og fik en medalje.

Ironisk nok var det storebroderen Gerry (der var kommet til Ajax Amsterdam et par år før Arnold), der for det meste holdt ham ude af holdet og derfor lå det i kortene brødrenes veje måtte skilles på et tidspunkt.

I løbet af 1974/75 sæsonen skiftede Arnold Mühren så til FC Twente Enschede - et klubskifte, der i første omgang ikke virkede særligt klogt, men han var sikret fuld spilletid og samtidig var hans nye klub på vej fremad mod toppen af hollandsk fodbold. I lidt over tre år spillede Arnold Mühren i FC Twente , i den periode kravlede provinsklubben op i troppen af hollandsk fodbold og det var samtidig på det tidspunkt, at en vis Frans Thijssen også spillede for klubben.

Sportsligt gik det faktisk udmærket for Arnold Mühren i den periode, han var med til en enkelt gang at vinde den hollandske pokalturnering med en finalesejr over Zwolle og han var med til at spille FC Twente frem til finalen i UEFA-cupen i 1975, hvor det godt nok blev til et samlet nederlag i to kampe mod Bor.Mönchengladbach og undervejs var han med til at sende Ipswich (!!!) ud af turneringen på reglen om udebanemål i 1.runde, efter 2-2 på Portman Road og 1-1 i Holland - men det var i FC Twente han for alvor udviklede sine evner, hans geniale venstreben var efterhånden anerkendt og beundret i det meste af Holland.

Selvom Arnold Mühren efterhånden var blevet et forholdsvis stort navn i hjemlandet, var han ikke i nærheden af at komme på det Ajax Amsterdam dominerede landshold og da han omsider blev udtaget og fik to kampe på det nationale mandskab, blev han uvenner med den daværende landstræner Kees Rijvers og det betød, at landsholdet et par år var lukket land for ham - samtidig mente han i sommeren 1978, at det var ved at være tid til nye udfordringer og Ajax Amsterdam var på vej til at købe ham tilbage, da Ipswich kom pludselig på banen…

Til Ipswich - men, først skulle hustruen overtales

Før starten på sæsonen 1978/79, var Ipswichs manager Bobby Robson på udkig efter en afløser for den utilfredse midtbanedynamo Brian Talbot og i forberedelserne op til sæsonstarten var Ipswich i Holland, hvor der blev spillet træningskampe mod FC Brügge og AZ 67 - det var på denne tur til Holland Bobby Robson fik hvisket i øret, at Arnold Mühren var til salg.

Bobby Robson kendte udmærket til den venstrebenet Arnold Mühren, han havde set ham i aktion mange gange og var meget begejstret for hans fine teknik og kreative evner, så der var ikke så meget betænkningstid for Ipswich-manageren - da det kom frem Ajax Amsterdam ikke kunne/ville betale de £150.000 FC Twente forlangte.

Ipswichs tilbud på £150.000 blev accepteret og forhandlingerne med Arnold Mühren på et hotel i Amsterdam gik i gang - alt gik efter planen, da fru Mühren senere på dagen meldte sig på banen og hun var absolut ikke indstillet på at skulle flytte til England, så Arnold Mühren måtte mod sin egen vilje takke nej til Ipswichs tilbud.

Bobby Robson var stadig i Holland, han viste Arnold Mühren meget gerne ville til Ipswich og derfor ville han ikke give op så let, så han kørte dagen efter til familien Mührens hus i Volendam og fik en snak med fru Mühren - efter en lang samtale, indvilgede hun i at tage på en sviptur til England dagen efter for at se Ipswich by og hele det smukke East Anglia-område fra luften, i det privatfly Bobby Robson havde hyret til rejsen frem og tilbage over kanalen.

Ipswichs manager var sikker på, at den ekstra flyvetur ville få fru Mühren til at skifte mening - men en målløs Bobby Robson kunne den følgende dag konstatere, at alle anstrengelser havde været forgæves, fordi Arnold Mühren ringede og fortalte hans hustru ikke var til at overbevise, dermed så handelen ud til at gå endegyldigt i vasken.

I de hollandske aviser blev der skrevet meget om det forestående klubskifte og da det kom frem i medierne, at handelen alligevel ikke blev til noget, meldte et par andre klubber fra Holland sig pludselig som interesseret og Bobby Robson kunne intet stille op.

Der kom dog aldrig for alvor nogen anden klub ind i billedet og da Ajax Amsterdam stadig ikke ville betale de ønskede £150.000, kunne Bobby Robson ikke andet end bare vente på en eventuel kovending hos familien Mühren - Ipswichs manager var jævnligt i telefonkontakt med FC Twente manager Tom van Dalen og pludselig en dag ringede telefonen på Bobby Robsons kontor, det var Tom van Dalen: "Arnold har ombestemt sig - han vil gerne skrive kontrakt med Ipswich alligevel".

Kontrakten gældende for to år blev derefter omsider underskrevet, men et par dage for sent til Arnold Mühren var spilleberettiget i Europa-Cupen.

Svær start på Portman Road - men blev årets spiller

Arnold Mühren blev omgående sendt for løverne, debuterede på 1978/79 sæsonens anden spilledag og det var hjemme mod Liverpool efter kun at havde trænet en enkelt gang med sine nye holdkammerater.

Det blev ikke nogen god debut og første møde med Portman Road blev en fiasko - Ipswich tabte nemlig 3-0. Inden kampen havde Bobby Robson bedt ham om at holde et vågent øje med Terry McDermott og det forsøgte den nyindkøbte hollænder at gøre - men debutkampen mod Liverpool havde nær skræmt ham væk…

Det var en kamp, hvor bolden var i luften det meste af tiden og i stedet for at holde øje med Terry McDermott, måtte han bruge al sin energi på at kigge efter de mange lange og høje afleveringer, der røg hen over hovedet på den nærmest rundtossede nye spiller i Ipswich-trøjen.

Arnold Mühren følte sig noget malplaceret og tænkte flere gange i løbet af de første 5-6 kampe: Hvad laver jeg dog her ??? Men Bobby Robson havde en plan og fortalte ham, at i løbet af 1-2 måneder ville medspillerne vende sig til hollænderens tilstedeværelse på midtbanen - imens gik planen ud på, at Ipswichs spillestil skulle ændres til en meget fleksibel 4-4-2 formation og bolden skulle hovedsagligt holdes på jorden, i stedet for den karakteristiske "kick and rush" stil Ipswich ellers havde haft stor succes med hidtil i Bobby Robsons regeringsperiode.

I øvrigt blev Brian Talbot (spilleren Arnold Mühren oprindeligt skulle afløse) overtalt til at blive i Ipswich og han var makker til hollænderen på den centrale midtbane i fire måneder, inden han blev solgt til Arsenal - Bobby Robson havde afløseren i kikkerten og i slutningen af februar 1979 dukkede endnu en spiller fra FC Twente op på Portman Road, nemlig en vis Frans Thijssen og dermed var grundstenen lagt, til Ipswichs store succes de følgende tre sæsoner.

Den første sæson blev præget af en ustabil start og Ipswich kom først rigtig i gang hen på foråret, det hang nok sammen med Arnold Mührens ankomst og der gik nogen tid, før han faldt rigtig ind på holdet - men som tiden gik, kom han mere og mere i centrum og Ipswichs fans var ikke længe om at kaste deres kærlighed på den boldbegavede hollænder.

Allerede i sin kun femte kamp kom Arnold Mühren på scoringslisten, det var i 3-1 sejren på udebane mod Wolverhampton og fra det øjeblik og fremover, var Arnie (som han blev kaldt af Ipswichs fans) en af de mest populære spillere på Ipswichs hold.

Da Ipswich havde formået at kvalificeret sig til 3.runde i Europa-Cupen for pokalvindere, var den tidligere FC Twente-spiller blevet spilleberettiget og mod mægtige Barcelona blev det til en sejr på 2-1 hjemme på Portman Road, men på Nou Camp i Barcelona for øjnene af 100.000 tilskuere blev det til et nederlag på 1-0, dermed røg Ipswich ud på reglen om udebanemål - netop returkampen i Spanien blev af en journalist (som har fulgt Ipswich i mange år) betegnet, som Arnold Mührens eneste rigtige dårlige kamp i hele hans 4-årige periode i Ipswichs spilledragt.

Arnold Mührens tekniske høje klasse og hans blik for spillet, blev værdsat af Ipswichs fans og da sæsonen sluttede, havde han scoret hele 10 mål og blev kun overgået af Paul Mariner (17 mål) samt Alan Brazil (11 mål) på Ipswichs topscorerliste.

I det hele taget kunne Arnold Mühren (fra sin position på den centrale midtbane) tage en stor del af æren for, at Bobby Robsons stilskifte allerede blev en rimelig succes i løbet af denne sæson og ved siden af sin evne til jævnligt at komme på måltavlen, var han ofte den spiller, der havde næstsidste fod på bolden inden Ipswich scorede - især sammenspillet med Clive Woods (som var en wing af den gammeldags type) fungerede noget nær fremragende i hollænderens første sæson på Portman Road og sæsonen endte med en UEFA-Cup indbringende 6.plads.

Arnold Mühren blev mod slutningen af sæsonen kåret til årets spiller i Ipswich og det var første gang den hæder tilfaldt en ikke britisk spiller på Portman Road, men ganske fortjent og imponerende af en ny spiller - der simpelthen tog alle med storm lige fra starten.

På vej mod noget stort og familien fik hjemve

Sæsonen 1979/80 startede ekstremt dårligt for Ipswich og efter 14 kampe i ligaen, lå Ipswich til nedrykning og det var meget overraskende for diverse fodboldeksperter, men 0-0 kampen hjemme i starten af november mod Aston Villa blev vendepunktet - i de følgende 26 (!) ligakampe blev det kun til et enkelt nederlag og det var 4-1 på udebane mod Coventry, dermed sluttede Ipswich på en flot 3.plads og sikrede sig dermed bronzemedaljer.

Et tidligt exit af UEFA-cupen i 2.runde mod Grasshoppers, efter 0-0 ude og 1-1 på Portman Road (igen farvel på reglen om udebanemål) - blev på en måde startskuddet til Ipswichs vej op igennem tabellen og et langt eventyr i FA-cupen blev det også til. På trods af succesen i den forgangne sæson, fik Arnold Mühren ny plads på holdet og Bobby Robsons plan om et stilskifte, blev afsluttet i løbet af sæsonen med lanceringen af den berømte og legendariske diamantformet midtbane.

Med John Wark som den bagerste, Eric Gates som den forreste, Frans Thijssen i højre side og Arnold Mühren i venstre side, havde Bobby Robson fundet sin favoritopstilling på midtbanen - en succeskonstellation, der nok aldrig bliver kopieret igen.

I UEFA-cupens 1.runde spillede Arnold Mühren en stor kamp i returmødet med Skeid fra Norge og krydrede en fremragende indsats, med to mål i sejren på hele 7-0 i kampen på Portman Road (samlet 10-1 til Ipswich) - få dage efter blev han skadet og sad udenfor i næsten en måned, derfor var han ikke med i den første kamp ude mod Grasshoppers i UEFA-cupen og da han vente tilbage på holdet, begyndte det for alvor at gå den rigtige vej for Bobby Robsons tropper.

I Ligaen scorede Arnold Mühren et utroligt vigtigt mål i sæsonen tredjesidste kamp på udebane mod Southampton - målet var kampens eneste og var med til at sikre billetten til næste sæsons UEFA-cup.

I FA-cupen kom Ipswich rigtig langt og efter lidt lodtrækningsheld - var Ipswich blandt de sidste otte hold i den traditionsrige pokalturnering.

Arnold Mühren havde ved flere lejligheder fortalt om sin store drøm, der gik ud på at komme til at spille en finale i FA-cupen og muligheden var stor i denne sæson, men på Goodison Park vandt Everton heldigt med 2-1 i kvartfinalen - undertegnede kan i øvrigt huske kampen blev vist i Tipslørdag på DR og Ipswich havde klart fortjent en bedre skæbne i den kamp.

Arnold Mühren var dog tæt på ikke at være forblevet Ipswich-spiller i de følgende to sæsoner, fordi hans kontrakt udløb i løbet af sommeren 1980 og i første omgang var han ikke indstillet på at forlænge sit ophold i det engelske.

Hovedårsagen til Arnold Mührens hjemve - var nok engang hans hustru og nu tilmed sine børns forestående skolegang. Familien Mühren var indstillet på en returbillet til Holland og det betød, at Bobby Robson havde meget svært at få Arnold Mühren til at skrive under på en ny kontrakt.

Men takket være en fantastisk opbakning fra mange med tilknytning Ipswich Town F.C. (heriblandt utallige fans), blev familien Mühren tilbudt den nødvendige skolehjælp til børnene og da Arnold Mühren samtidig, blev bombarderet med henvendelser fra klubbens fans og nærmest blev bønfaldt til at blive - endte det hele lykkeligt, set med både familien Mührens og Ipswichs øjne.

Frans Thijssen havde også hjulpet kraftigt med at overbevise sin landsmand og ven om, at det var en god ide at blive yderligere et par år på Portman Road - så alt var på plads, da Club Brügge pludselig kom på banen og forsøgte at lokke Arnold Mühren til Belgien. Betydelig højere løn og udsigten til at komme "næsten hjem", var tæt på at lokke Arnold Mühren væk fra Ipswich - men Bobby Robson havde en joker i ærmet og tilbød Arnold Mühren en fri transfer, som afslutning på en ny 2-årig kontrakt og derfor ville Ipswich sandsynligvis gå glip af et transferbeløb i nærheden af £500.000, mens hollænderen dermed kunne se frem til et betragtelig beløb i sign-on-fee fra en eventuel ny klub.

Arnold Mühren sagde derpå nej til Club Brügge, underskrev en ny 2-årig kontrakt med Ipswich og en stor årsag til det var, at han var sikker på Ipswich ville vinde noget stort i løbet af de næste to sæsoner og ydermere var han overbevist om, at det nuværende hold ikke havde toppet endnu.

Dansen om tre titler - kun en pokal til Ipswich

Den følgende sæson 1980/81, blev den mest mindeværdige og begivenhedsrige til dags dato - samtidig voksede Ipswichs popularitet i England og til dels også i resten af Europa, med nærmest eksplosionsagtig fart og det med Arnold Mühren i en førende hovedrolle. Ipswich startede sæsonen som lyn og torden i ligaen, indtog 1.pladsen og var ubesejret efter 14 runder - Bobby Robsons tropper havde kurs mod det engelske mesterskab og samtidig var holdet i gang med et UEFA-cup eventyr af de helte store, mens det også blev til et langt togt i FA-cupen.

Arnold Mühren var den helt store kreatør på Ipswichs midtbane, i denne hans klart bedste sæson i Ipswich-trøjen og hans betydning for holdet var nærmest uvurderlig - i det hele taget kørte det bare der ud af for Ipswich i 2/3 dele af sæsonen. Arnold Mühren var ikke med i sæsons første kamp i udesejren på 1-0 over Leicester, men han var tilbage på holdet tre dage senere og Brighton blev hjemme på Portman Road besejret med 2-0, derefter spillede han alle kampe i resten af sæsonen - i alt 65 og det blev kun overgået af Russell Osman, der spillede maratonsæsonens samtidige 66 kampe.

Der var flere store højdepunkter for Arnold Mühren i denne fantastiske sæson og det blev til et par utrolig vigtige scoringer i løbet af sæsonen.

I UEFA-cupens kvartfinale mødte Ipswich på udebane St.Etienne i den første kamp, den kamp blev vundet med fantastiske 4-1 og Arnold Mühren stod med en millimeterpræcis aflevering til Paul Mariner for oplægget til 1-1 målet, mens hollænderen krydrede en fornem indsats, ved selv at stå for målet til 2-1 på et brag af et langskud fra små 20 meters afstand - sejren og i særdeles indsatsen af spillerne var i særklasse sæsonens bedste, men der var i det hele taget mange gode præstationer at vælge i mellem.

Senere nåede Ipswich (som bekendt) frem til finalen mod AZ 67 og i de to kampe, hvor Arnold Mühren stod overfor sine landsmænd, fik han med syvtommer søm bevist hvilken klassespiller han var og selvom det var andre spillere på Ipswichs hold, der stjal overskrifterne i aviserne - så var Arnold Mühren en af drivkræfterne, han sled og slæbte på Ipswichs midtbane.

Returkampen i Amsterdam, blev et sandt triumftog for Arnold Mühren og han havde en fod med i John Warks mål til 2-2, men selvom han sammen med landsmanden Frans Thijssen spillede for Ipswich - så blev de begge nærmest verdensberømt i hjemlandet og inderst inde var det en gevaldig oprejsning for Arnold Mühren, dersom Ajax Amsterdam jo på en måde "kasserede" ham…

Erobringen af UEFA-cup pokalen, kom sikkert til at koste Ipswich den helt store triumf i ligaen og FA-cupen - således gik Ipswich totalt i stå i ligaen på det værst tænkelige tidspunkt og på næstsidste spilledag, blev mesterskabet endegyldigt spillet over til Aston Villa, med et nederlag på 2-1 ude mod Middlesbrough - Ipswich blev ellers ligaens med scorende hold med 77 mål, det var et synligt bevis på den offensive og positive fodbold Ipswich stod for.

Arnold Mührens vel nok største skuffelse i sin tid hos Ipswich, blev nederlaget i FA-cup semifinalen mod Manchester C. og han havde selv en stor andel i Ipswich nåede så langt.

Undervejs til semifinalen, var blandt andet mesterskabsrivalerne Aston Villa blevet sendt ud og i kvartfinalen var det blevet til 3-3 på udebane mod Nottingham F. i et sandt drama af pokalkamp - i omkampen på Portman Road, blev Arnold Mühren matchvinder og han scorede kampens eneste mål, da han bankede en returbold flot i nettet - med sit kolde højreben !!!

I FA-cup semifinalen på Villa Park imod Manchester C., var det tydeligt alle Ipswichs spillere (inkl.Arnold Mühren) var tappet for kræfter og da hele holdet samtidig ikke havde en særlig god dag, kunne et middelmodigt spillende Manchester C. sikre sig billetten til Wembley og det på et mål i den forlængede spilletid (0-0 efter 90 minutter), scoret direkte på frispark af Paul Power og det var ekstra ærgerligt - fordi det var første gang i FA-cupens historie, at der blev spillet 2x15 minutters forlænget spilletid i en semifinale og en helt ny kamp var blevet droppet.

På trods af skuffelsen over det tabte engelske mesterskab og den missede FA-cup finale - endte sæsonen alligevel lykkeligt for Arnold Mühren og co. til allersidst, da UEFA-cup trofæet kom i hus 20.maj i Amsterdam - udførligt omtalt i PP nr.1 2001/2002.

Endnu en skuffelse og farvel til Ipswich

1981/82 skulle være sæsonen, hvor Bobby Robsons fremragende arbejde skulle fuldføres - nu skulle mesterskabet i hus. Arnold Mühren spillede sammen med Mick Mills og John Wark samtidige kampe gennem hele sæsonen og det var 55 i alt.

Det blev et tidligt exit af UEFA-cupen allerede i 1.runde mod Aberdeen, det skete efter 1-1 hjemme og et nederlag på 3-1 på udebane. Med Europa-cupen ude af tankerne kunne Arnold Mühren og co. koncentrere sig om opgaverne på den hjemlige front.

Straks fra starten af sæsonen, var Ipswich med i toppen af rækken og kun en dårlig periode i februar måned, satte en sandsynligvis afgørende stopper for vejen mod mesterskabet.

Ipswich sluttede sæsonen af i fin stil, med syv sejre en uafgjort og kun et nederlag i de sidste ni ligakampe - i sæsonens tredjesidste hjemmekamp mod Middlesbrough, scorede Arnold Mühren et af årets flotteste mål i sejren på 3-1 og det var en fremragende scoring direkte på frispark og det var samtidig noget af det sidste, man kom til at se til hans gyldne venstreben i Ipswichs spilledragt.

Liverpool løb med mesterskabet og det var en kæmpe skuffelse for spillerne, der for andet år i træk blev slået lige på målstregen og dermed måtte nøjes med 2.pladsen i ligaen.

I Liga-cupen nåede Ipswich for første gang nogensinde, helt frem til semifinalen og Arnold Mührens store ønske om en pokalfinale på Wembley - blev igen forpurret i sidste øjeblik, da Liverpool (igen) kom i vejen og snuppede finalepladsen, efter 2-0 sejr på Portman Road og efterfølgende 2-2 på Anfield Road.

FA-cupen endte med en kæmpe skuffelse, da Ipswich i 1/8-finalen tabte 2-1 på udebane til 2.divisonsholdet Shrewsbury og dermed fik Arnold Mühren aldrig opfyldt sin store drøm - at spille en pokalfinale for Ipswich på Wembley.

Fra Ipswich til Manchester United

Det lå i luften, at Arnold Mühren ville forlade Ipswich før sæsonen 1982/83 gik i gang og da Bobby Robson ikke kunne sige nej til tilbuddet om at blive landstræner for England - forsvandt den mand, som hollænderen satte så utrolig stor pris på og samtidig var der flere af Ipswichs vigtige spillere, der havde lyst til nye udfordringer og dermed var på vej væk.

Nu var det meget logisk, at Arnold Mühren ville tage hjem til Holland - men nej, han fik pludselig muligheden for at score kassen, da selveste Manchester U. tilbød ham kontrakt.

Nu havde Arnold Mühren også luftet tanken om at spille for en engelsk storklub og det må man sige han kom til, da Manchester U. manager Ron Atkinson forelagde en 3-årig kontrakt - Ipswich fik en penny og Arnold Mühren kunne derfor sætte et stort beløb ind på bankbogen, da han benyttede sig af den fri transfer, som Bobby Robson havde lovet ham - dermed blev det til farvel og tak til Ipswich efter hele 214 kampe og 29 mål på fire år.

Den nu 31-årige Arnold Mühren, blev omgående et hit på Old Trafford og hjalp Manchester U. med at slutte på 3.pladsen i ligaen og i maj 1983 måned opnåede han alligevel at få sin store drøm opfyldt - ikke kun en, men hele to FA-cup finaler på Wembley. Den første finale mod Brighton endte 2-2 og i omkampen tre dage senere, kom Arnold Mühren for alvor i fokus - Manchester U. førte allerede 2-0, da han med en præcis aflevering over en halv banelængde fandt Norman Whiteside, der scorede til 3-0 og for det ikke skulle være løgn, så scorede hollænderen selv til slutresultatet 4-0.

I den følgende 1983/84 sæson sprudlede Arnold Mühren for alvor og han havde en meget stor andel i Manchester U. gennem det meste af sæsonen var mesterskabsfavoritter, men på et meget uheldigt tidspunkt hen imod afslutningen af sæsonen blev han skadet og Manchester U. måtte spille sæsonen færdig uden ham - hans store betydning, blev sat i tydeligt perspektiv og Manchester U. gik i stå og måtte tage sig til takke med en 4.plads, ironisk nok var Ipswich med til at besejle Manchester U. skæbne og vandt på næstsidste spilledag med 2-1 på Old Trafford.

Sæsonen 1984/85, blev Arnold Mührens sidste for Manchester U. og samtidig et farvel til engelsk fodbold - det blev ikke den afslutning han havde håbet på og efter fire år i Ipswich næsten uden skader, så blev den sidste sæson i Manchester U. et sandt skadeshelvede for hollænderen, der ikke kom til at spille nogen stor rolle og samtidig måtte se sin status som stamspiller forsvinde.

Tilbage til Ajax - og landsholdet

Nu skulle man tro Arnold Mühren havde mistet lysten til topfodbold, men han blev overraskende tilbudt kontrakt i sommeren 1985 af Ajax Amsterdam og vel hjemkommet til Holland - kom han pludselig og højst uventet igen i betragtning til landsholdet.

Arnold Mührens landsholdskarriere var nærmest gået i stå, under det syv år lange ophold i England - således opnåede han kun seks landskampe i de fire år han spillede for Ipswich, mens han overhovedet ikke blev udtaget til Orange under det tre år lange ophold i Manchester U.

I december 1986 fik den 35-årige Arnold Mühren comeback på det hollandske landshold efter over fire års fravær og det skete på den baggrund, at han var blevet en særdeles fremtrædende figur og vigtig brik på Ajax Amsterdams i øvrigt meget unge hold.

I alt nåede Arnold Mühren at spille 37 landskampe for Holland, inden han i en alder af 38 år i sommeren 1989 stoppede i Ajax Amsterdam - hans karrieres største højdepunkt, kom i 1988 (det var værd at vente på) og det var ved EM i Tyskland, hvor han var med til at vinde EM-titlen og i finalen mod USSR strålede hans gyldne venstreben endnu en gang, da han med en præcis aflevering fandt Marco van Basten - der på spektakulær vis, scorede det utroligt flotte mål vi sikkert alle husker.

Træner for de unge i Ajax

I dag er Arnold Mühren ungdomstræner (seks dage om ugen) i Ajax Amsterdam og arbejder for klubbens særdeles velkendte og ansete fodboldskole, han bruger sine evner og erfaring på individuel personlig træning af udvalgte spillere, mens han også arbejder med de forskellige årgange/hold samlet og det drejer sig om både taktisk og teknisk træning.

Jobbet som Arnold Mühren er særdeles glad for, medfører besøg af diverse talentspejdere fra klubber overalt i det meste af verden og i 2001 var Ipswichs europæiske talentspejder Romeo Zondervaan (også engang Ipswich-spiller) på besøg - hvilket endnu engang understreger den forsatte hollandske forbindelse til Ipswich, der for tiden som bekendt har tre hollændere på lønningslisten, Fabian Wilnis og Martijn Reuser - den sidst ankomne (sommeren 2001) er et lovende talent ved navn Nabil Abidallah og han er i øvrigt fundet på Arnold Mührens fodboldskole, så måske kommer der en dag en "ny" Arnold Mühren til Ipswich ???

Hjertet banker stadig for Ipswich

Arnold Mühren har ikke lagt skjul på, at tiden i Ipswich har en stor plads i hans hjerte - selvom både Ajax Amsterdam og Manchester U. er storklubber i forhold til Ipswich, så var det de fire år på Portman Road, der står bøjet i neonrør på nethinden hos hollænderen.

Selvom Arnold Mühren aldrig har været en mand med store armbevægelser og generelt har været noget anonym, så udtalte han i et interview sidste år: "Der var simpelthen opbakning fra alle, helt fra toppen og helt ned i bunden - da jeg var i Ipswich. Det var som en stor familie, alle kom hinanden ved og Bobby Robson var som en far for mig i mine fire år i klubben, han var en stor personlighed og havde en stor andel af succesen. Det glæder mig, at de samme tilstande tilsyneladende har indfundet sig igen og jeg har fulgt med i Ipswichs flotte comeback til Premier League - det er rart, at klubben igen hører med til toppen af engelsk fodbold".


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch