Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

« Forrige artikel [ Tilbage til oversigten ] Næste artikel »

Darren Ambrose, nyeste stjerneskud på Portman Road

Af Kenneth Andersen

Darren AmbroseKan man blive ved med at producere talenter i Ipswich Town ? Efter navne som Richard Wright, Kieron Dyer, James Scowcroft, Titus Bramble og Darren Bent troede man det vel næppe, men allerede nu synes Darren Ambrose at være næst i rækken.

Efter den kun 18-årige midtbanespillere i sidste sæson debuterede mod Arsenal, har han noget overraskende spillet sæsonens to første kampe mod Walsall og Leicester. Ikke blot har han spillet godt - han har også scoret en enkelt gang i begge kampe!

Ipswich har uden sammenligning den bredeste trup i 1. division. Alligevel har manager Burley ikke tøvet med at sende sit nye stjerneskud på banen fra start, og det tjener i høj grad den skotske manager til ære, at han stadig har modet til at give de unge talenter chancen.

Gaardsøe vidste det godt

At Ambrose i den grad har været i stand til at stjæle billedet burde egentlig ikke overraske skandinaviske fans. I et interview med Portman Post sidste år pegede Ipswichs danske Thomas Gaardsøe netop på Darren Ambrose, som det lysende talent. Den gang var han "kun" fast inventar" på reserveholdet, men noget tyder nu på, at Gaardsøe så helt rigtigt, da han pegede på den unge knægt.

Endvidere havde danske fans chancen for at se Ambrose in action da Ipswich gæstede Danmark i forbindelse med sommerturnéen. Specielt mod Farum imponerede han som en kreativ midtbanespiller, der gang på gange satte englændernes offensiv i gang. Ganske vist var alle enige om, at han da vist nok lige var spinkel nok til engelske topfodbold, men heldigvis er der stadig plads til en type som Ambrose hos de blå.....

Om sin korte succes i de først to ligakampe sagde Ambrose selv efter 6-1 sejren over Leicester:
- Sådan som Marcus Stewart og Darren Bent spiller i front, kan alle score. Når de modtager bolden, åbner de spillet med Darrens hurtighed og Stewarts evne til at læse spillet. Der sker noget, de skaber pladsen, og andre kan score.

I matchen mod Leicester startede han som venstre midtbane i det 5-3-2 system, som Burley havde valgt. Matt Holland og Jim Magilton supplerede, og med to så erfarne folk ved sin side er der grobund for at suge masser af lærdom til sig. Senere fik Ambrose en mere fri rolle, da fik indtog favoritpositionen som offensiv midtbane. Det gav gang på gang muligheden for at time sit fremadrettede løb i de huller, som primært Marcus Stewart skabte. Efter en lige første halvleg kom der tryk på Ipswich-kedlen, og angrebene rullede som flodbølger over det stakkels Leicester-forsvar.

I øvrigt spillede Ambrose med 11 sting i munden, efter han sparkede sig selv i ansigtet i sæson premieren mod Walsall. En skade som holdt ham ude fra UEFA Cup kampen mod Avenir Beggen, så den europæiske dåb har han endnu ikke fået.

Scowie imponeret

Den tidligere Ipswich-spiller James Scowcroft var som bekendt med for Leicester, og han var efter de 90 minutter ikke sen til at udtrykke, hvor imponeret han var:

- Knægten var fremragende, specielt i anden halvleg, hvor han dukkede op over alt på banen. Indsatsen var i top, og han må inde længe være et emne til U 2l landsholdet. Han virkede helt speciel, og alle her i Leicester var imponeret.

- I min sidste sæson for Ipswich, var han til tider med til seniortræningen, beretter Scowie videre om Ambrose, der op det tidspunkt blot var en del af Youth Academy.

- Han så rimelig god ud den gang, men har virkelig udviklet sig med syvmileskridt siden. Hvilket talent, hvilket potentiale.


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch