Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

Saffron Walden Town besejret med 9 - 2

11 juli 2002
Træningskamp
Saffron Walden Town 9 - 2

Ipswich Towns reserver spillede igår træningskamp mod Essex League holdet Saffron Walden Town, en kamp som Town vandt med hele 9 - 2. Kampen blev spillet foran 650 tilskuere, som der var mødt op for at se et reservehold, hvoraf kun tre spillere havde spillet kampe på førsteholdet ( Richard Logan, Nabil Abidallah og Gary Croft ). Dette skyldes selvfølgelig at Town rejser til Danmark for at spille imod Aab og Farum BK.

Ipswich kom allerede foran i det 4. minut, da der blev begået straffespark mod Steve Burton. Robert Dickinson scorede fra 11-meter pletten.

I det 9. minut var Town foran 2 - 0. Saffron Walden fik ikke bolden væk på et hjørnespark, og så headede Matt Bloomfield Town yderligere foran.

Richard Logan bragte på 3 - 0. Logan sendte et tøvende spark mod mål som målmanden nemt kunne have grebet, men et megadrop sendte bolden i mål, 3 - 0! Lidt efter var Logan på pletten igen, da han scorede sit andet mål, og Ipswichs fjerde. Hollænderen Abidallah lagde en perfekt bold bag forsvaret, og så vidste Logan hvad han skulle gøre.

I det 39. minut gjorde Lee Beevers det til 5 - 0. Nabil Abidallah var igen kreatør, da han denne gang lagde bolden ind i hovedet på Beevers.

Et minut efter Towns scoring fik Saffron Walden reduceret - og bragt fornyet spænding ind i kampen!! Lee Beevers og Town keeper, James Pullen, gik galt af hinanden og så kunne Saffron Waldens Ben Riche score til 1 - 5 i det tomme net.

Town skiftede tre spillere i halvlegen. Matt Robinson, Chris Hogg og Marc Smith kom på banen i stedet for Steve Burton, Robert Dickinson og Erkan Okay.

Der skulle gå et godt stykke tid af anden halvleg før Town fik scoret igen. Indskiftede Matt Robinson gjorde det til 6 - 1.

Saffron Walden fik derefter yderligere reduceret da Saffron Waldens Simon King sparkede bolden i mål efter klumpspil efter et hjørnespark.

12 minutter før tid scorede Sam Morrow kampens bedste mål. Han tæmede perfekt en lang bold, og flugtede den derefter ind bag en hjælpeløs Saffron Walden keeper til 7 - 2.

Matt Robinson scorede til 8 - 2 efter at have driblet målmanden og derefter sparket bolden forbi nogle Saffron Walden spillere på mållinjen.

Målfesten sluttede da Saffron Waldens Salmon scorede i eget net til 9 - 2 i Towns favør. Kampen tegnede godt for Ipswichs talenter, der kunne være stolte af sæsonens første kamp. Næste kamp er mod Non-league holdet Boston United, som Town møder på mandag.

ITFC holdopstilling: James Pullen, Erkan Okay ( Chris Hogg ), Matthew Richards ( Stuart Boardley ), Ian Westlake ( Nabil Abidallah ), Justin Miller ( Lee Chaffey ), Lee Beevers ( Guy Bonwick ), Nabil Abidallah ( Gerard O'Connor ), Matt Bloomfield ( Will Snowdon ), Steve Burton ( Matthew Robinson ), Richard Logan ( Sam Morrow ) og Robert Dickinson ( Marc Smith ).


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch