Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

Town vandt i hård blæst

Af Henrik Blond-Sørensen

12 marts 2003
Reserveligaen
ITFC - Wimbledon 3 - 1

Nabil Abidallah kom på scoringslisten for anden kamp i træk, da Wimbledon gæstede Towns træningsanlæg på Playford Road. Town vandt fortjent 3-1 efter en spillemæssig udmærket indsats af Steve McCalls tropper.

Ipswich startede stærkt og havde flere gode forsøg i startfasen ved bl.a. Sam Morrow og Dean Bowditch. En stærk vind drillede begge hold og gjorde det til tider svært at spille rigtig fodbold. Trods Town dominans var det gæsterne der 4 minutter før pausen kunne bringe sig i front. Et hjørnespark fik lov til at dumpe ned i hovedet på Wimbledons Nico Herzig, der sendte bolden forbi en sprællende James Pullen i Ipswich-målet. Hjemmeholdet slog dog tilbage straks og med få sekunder igen af første halvleg kunne Nabil Abidallah udligne til 1-1. Sam Morrow spillede Dean Bowditch fri alene med Wimbledon keeperen, der gik frem mod den unge angriber. Bowditchs forsøg blev parreret, men bolden røg dog hen til Abidallah, der kunne sende bolden i det tomme net.

Anden halvleg blev meget lig den første med Town dominans i stort set hele halvlegen, men først efter 70 minutter kom føringsmålet ved Aidan Collins. Ian Westlake headede en løs bold ind i feltet, hvor Sam Morrow snittede den videre til Collins, der scorede fra tæt hold. Med to minutter tilbage blev sejren sikret og denne gang var midtbanespilleren Ian Westlake på færde. Med et flot langskudsmål krydrede han sin gode indsats på midten på flot vis.

Med hos reserverne var også den unge venstre back Ashley Probets, der for nylig forlod Arsenal uden kontrakt. Probets gjorde ikke det store væsen af sig, men han kan måske alligevel blive aktuel for Towns U19-hold.


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch