Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

Overbevisende sejr i træningskamp

Af Henrik Blond-Sørensen

29 januar 2003
Træningskamp
Harwich & Parkeston - ITFC 1 - 5

Ipswich Town gæstede i sidste uge naboklubben Harwich & Parkeston i forbindelse med indvielsen af nye faciliteter på deres stadion Royal Oak. Town stillede med en lang række unge spillere fra reserveholdet og U19-holdet og Joe Royle var på tilskuerpladserne. Godt 1.000 mennesker havde fundet vej til Royal Oak heriblandt mange Town fans.

Harwich & Parkeston spiller i Jewson League Premier Division, som niveaumæssigt ligger under danmarksserien herhjemme og Town var naturligt nok store favoritter. Trods store vejrlige udfordringer med regn, slud og blæst gjorde de blå en rigtig god indsats, specielt i første halvleg. Allerede efter syv minutter bragte midtbanespilleren Ian Westlake gæsterne foran 1-0 og efter 23 minutter øgede Sam Morrow føringen efter at have afdriblet hjemmeholdets målmand. 3-0 blev det fire minutter senere ved Dean Bowditch og efter yderligere tre minutter afsluttede Matt Bloomfield 30 hæsblæsende minutter ved at gøre det til 4-0 på hovedstød.

Anden halvleg blev ikke lige så underholdende, men to scoringer og et brændt straffespark blev det til. Dean Bowditch brændte fra 11-meter pletten efter at han selv var blev nedlagt i feltet. Harwich & Parkeston fik reduceret til 4-1, da hjemmeholdet kort efter Towns straffespark selv fik tilkendt straffe. Den ellers godt spillende Town-keeper James Pullen var uden chance på skuddet. Kort før tid scorede indskiftede Matt Robinson til slutresultatet 5-1. Dermed en rigtig god træningskamp for de unge spillere, der, som nævnt specielt i første halvleg, viste Joe Royle at er lidt at bygge videre på.


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch