Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

« Februar 2003 [ U/19 Match reports ] April 2003 »

Youth Academy af Henrik-Blond Sørensen

1. marts 2003: Bristol City 1 - 0
7. marts 2003: Charlton Athletic 0 - 1
15. marts 2003: Aston Villa 0 - 3
22. marts 2003: Leicester City 0 - 1
29. marts 2003: Arsenal 3 - 0


Af Henrik Blond-Sørensen


7. marts 2003
U/19 liga
(H) Charlton Athletic 0 - 1

U19-holdets kamp sluttede med dramatik, da Town tilsyneladende fik underkendt en regulær udligning kort før tid. Town havde styret spillet i store dele af kampen og specielt angriber Sam Morrow og Antonio Murray noterede sig for et par store afbrændere. På midten havde Ian Westlake og Murray gjort det rigtig godt. Under svære vindforhold var Stuart Boardley og Westlakes hjørnespark meget farlige, men alligevel var det Charlton der kom foran i starten af anden halvleg og vinden havde sin del af skylden. Et Charlton frispark blev sendt højt ind i Town-feltet, og keeper Lewis Price gik ud for at gribe bolden, men desværre gik han forkert af indlægget og bolden gled mellem den unge keepers hænder og ind i mål.

Town fightede videre og havde flere chancer til udligning, og få minutter før slutfløjt troede Town-spillerne så at de havde udlignet. Et Town hjørnespark blev bokset ud til kanten af feltet, hvor Stuart Boardley kom til og hamrede bolden mod mål. Bolden ramte inderkanten af stolpen og røg tilsyneladende igennem et hul i nettet og ud bagved målet. Town spillerne jublede, mens Charlton spillerne protesterede til dommer og linjevogter. Dommeren, der først havde dømt mål, forsøgte efterfølgende at finde det hul i nettet som bolden var røget igennem, men da han ikke kunne finde noget hul havde han ikke andet valg end at annullere scoringen, da bolden måtte være røget forbi mål. Store protester fra Ipswich hjalp intet og få minutter senere blev kampen fløjtet af.

Af Henrik Blond-Sørensen


Af Michael Rasmussen


Af Henrik Blond-Sørensen


29. marts 2003
U/19 liga
(H) Arsenal 3 - 0

Målscoere: Sam Morrow 2 og Adem Atay

Efter et par dårlige resultater viste U19-holdet storform, da Arsenal lørdag gæstede Playford Road. Arsenals stærke hold topper p.t. U19-ligaen og det lignede på forhånd ikke en nem kamp for Town. Men Ian Smith havde fået sat sine tropper godt og grundigt op til kampen, og sejren var ganske fortjent efter en fornem fighterindsats af alle mand. Sam Morrow var ligesom i sidste uge mod Leicester farlig ved flere lejligheder, men modsat nederlaget i sidste runde, var Morrow på pletten to gange.

Liam Manning fandt Morrow helt fri ved bagerste stolpe efter 20 minutter og den unge nordirer svigtede ikke. Aidan Collins og Scott Mitchell havde begge store chancer for at øge føringen, men Sam Morrow stod også bag 2-0 målet. Efter godt opspil blev Morrow spillet fri i feltet og igen svigtede han ikke. 3-0 blev det ved Adem Atay. Stuart Boardley startede et Town kontraangreb og bolden endte hos Adem Atay, der fra kanten af feltet med en følt inderside skruede bolden forbi en chanceløs Arsenal-keeper Craig Holloway.

Resultatet er en stor opmuntring for det unge hold, der til kampen mod Arsenal kun havde 2 spillere med, der ikke er berettiget til U17-holdet. Hos Arsenal var Ashley Probets og Alfie Kamara med på holdet. Town har haft de to spillere til prøvetræning for nylig, og meget tyder på at mindst en af de to i efteråret tørner ud for U19-holdet.

Af Henrik Blond-Sørensen


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch