Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch
 :: Home ::  :: Download ::  :: Bliv medlem ::  :: Kontakt :: 

Nyheder Nyhedsarkiv Seneste kamp Match previews Match reports Kampprogram Statistik Head-to-Head Transfers Rygtebørsen - NY Spillerne Historie Ipswich i Europa De gamle stjerner Town around the World TV Guide Photo Gallery
Kampprogram Match reports
Academy Corner U/19 Kampprogram U/19 Match reports U/17 Kampprogram U/17 Match reports
Supporter portrætter Supporter turer Ønskehjørnet Arrangementer Om Supporter Club'en Kontakt
Netartikler
Forum Afstemning
Ipswich Town FC Engelsk fodbold "Ugens link"
Har du problemer med hjemmesiden? Skriv venligst til mig på bim@adslhome.dk

Face of the future
Sam Morrow

Af Henrik Blond-Sørensen

Sam MorrowSom det har været nævnt adskillige gange i undertegnedes referater fra U17, U19 og reserveholdets kampe har Ipswich et par unge og meget interessante spillere løbende rundt uden for førsteholdstruppen i øjeblikket.

Matt Bloomfield, Gerard Nash, Dean Bowditch, Lewis Price, Chris Hogg og Sam Morrow er alle ungdomslandsholdspillere på diverse britiske landshold. Sam Morrow er fast mand i front på det nordirske landshold, og han er en spiller der har gjort det fremragende siden ankomsten til Ipswich.

Topklubber ude efter Morrow

Sam Morrow kommer fra den nordirske by Londonderry og han blev som 14-årige opdaget af Ipswich-scout'en i det område Jim O'Hea. O'Hea så en talentfuld angriber og inviterede Morrow til at besøge Ipswich og Portman Road. Den unge nordirer og hans familie kunne lide hvad de så og i de efterfølgende to år besøgte han regelmæssigt Ipswich. Da han fyldte 16 år blev han tilbudt en ungdomskontrakt ved Ipswichs Youth Academy på fuld tid. Men Ipswich var ikke ene om at have set talentet.

Morrow havde tilbud fra 6 andre klubber heriblandt Glasgow Rangers, Newcastle og Manchester City. Unægtelig flot at Ipswich kan slå så store klubber. Morrow var ikke i tvivl da han skulle vælge. Han følte sig meget velkommen i Ipswich og han havde et godt indtryk af trænerne og faciliteterne.

Store ambitioner

Starten var dog svær for en unge Morrow. Som altid er det svært at forlade sin familie som 16-årig, men heldigvis henter Ipswich hver sæson flere unge irer og nordirer til akademiet og det giver Morrow udtryk for er et stor hjælp i startfasen.

Morrow, hvis store idol er den nordirske helt George Best, har store ambitioner for den nuværende sæson. Som 17-årig er han blevet fast mand på U19-holdet, men han har også ambitioner om at få spilletid på reserveholdet i denne sæson. Det er allerede blevet til lidt spilletid, men den hurtige angriber er sulten efter mere.

Morrow fremhæver i den forbindelse Darren Bent, Darren Ambrose , Ian Westlake og Matt Richards som vigtige forbilleder for de unge. De er beviser på, at hvis du er god nok får du chancen lige meget hvor gammel du er - også på Ipswichs førstehold.


© Ipswich Town FC Supporters Club - Scandinavian Branch